7.1 C
Copenhagen
torsdag 26. december 2024

Mild og grå afslutning på juledagene

0

2. juledag fortsætter i samme spor som juledagene hidtil – mildt, gråt og roligt.

Himlen forbliver dækket af en tung, grå skybanke, der hist og her følges af dis, tåge eller småregn. Temperaturerne holder sig omkring de 8 grader, og vinden er fortsat svag. Det betyder, at det tykke vintertøj sagtens kan blive hængende i skabet, hvis du planlægger en tur ud i løbet af dagen for at nyde naturen eller røre dig lidt efter juledagens måltider.

For juletrafikken giver det rolige vejr gode forhold til hjemrejsen, mens vi langsomt nærmer os årets sidste dage.

Kilde: DMI

En selvfed elite skal på slankekur

0

At klappe sig selv og hinanden på skulderne over alt det gode er slet ikke så ringe endda. Det giver en god følelse blandt venner. Men det kan være farligt i en samfundsmæssig sammenhæng. For fællesskabet kommer med en pris.

I Fredericia har vi set, hvordan man trofast takker og hædrer dem, der forlader scenen indenfor politik. Ofte bliver det en anelse selvfedt, fordi man tager afsked med en person. Den mere reelle bedømmelse af resultaterne udebliver. Det kan også virke uforskammet og koldt, hvis man kritiserer dem, der forlader posterne. Men det må være sådan, at dem der søger magten, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers liv og dagligdag, skal bedømmes på deres handlinger. Ikke deres ord.

Ordet demokrati er blevet misbrugt groft det seneste årti. For nogle er begyndt at definere demokratiet som værende “det samfund vi har”, eller “de institutioner vi har”. Samtidig indføres der censur, både skjult og direkte, hvor man forsøger at kontrollere den offentlige diskurs via penge, embedsapparatet og lovgivningen. Desværre er der alt for få politikere, der grundigt sætter sig ind i den totalitære dagsorden, hvorfor der er udbredt ombakning til de skjulte processer, der i den sidste ende fjerner tilliden til samfundet. Skærer man ind til benet, så handler det om, at man vil true sig til tavshed og til at have ret. At folk skal frygte for at ytre sig, fordi konsekvenserne vil påvirke deres økonomi, karriere eller frihed. Det har udfoldet sig i medierne, på universiteterne og læreanstalterne, i virksomhederne og i samfundsdebatten.

Derfor er der brug for frie medier. Men diskursen de seneste 15 år har været katastrofal for netop medierne. For det første så belønner politikerne og embedsapparatet dovenskab og slaphed, mens de straffer kritik og grundig formidling. Man har tilladt karteldannelser indenfor mediebranchen, hvor eksempelvis JFM har opkøbt en svada af nødlidende lokalaviser, som de nu styrer via mediestøtten, mens utallige journalister er blevet fyret undervejs. Hvor man før havde diversitet, er der koncentration. Og dem, der forsøger at udfordre Danmarks største mediekoncern, er oppe mod en statsstøttet elefant, der satser entydigt på at få penge ud af statskassen, hvilket er et kæmpe moralsk problem i et kapitalistisk samfund. Det giver konkurrence på ulige vilkår, når skatteborgernes penge er involveret. Fordi man i den sidste ende sidder i en situation, hvor nogle i statsapparatet (embedsfolk og politikere) afgører, hvad pengene skal gå til.

Men der er skabt et nyt håb. Det kommer fra USA, hvor samtlige techgiganter nu har kysset Donald Trumps ring, efter at han eftertrykkeligt har vundet valget til præsidentembedet i november 2024. Det markerer et kommende kursskifte for censurapparatet, der har gavnet de statslige medier gevaldigt de seneste 7-8 år. Der er blevet snydt på vægtskålen, når techgiganterne har favoriseret dem, samtidig med, at kritiske historier er blevet begravet via shadow banning. Opgøret med snyderiet vil også ramme Danmark, for danskernes foretrukne medier er Facebook, TikTok, Youtube og Instagram. Hvis udviklingen fortsætter, sådan som republikanerne har sat det op, vil det snart være slut med både censur og selvcensur. Allerede nu er de amerikanske medier som CNN, ABC og CBS i frit fald. Troværdigheden er forsvundet. Man har haft for travlt med at være bedrevidende og selvfede, mens man har glemt, at rigtig meget formidling kan klares med reportage og uden meninger. Den indgroede bias har været så udtalt, at folk er blevet aldeles trætte af det.

Vi slår væk.

Når der igen udskrives valg til Folketinget, vil de døende statsmedier atter forsøge at overbevise danskerne om, hvad danskerne finder relevant. Fordummende og intetsigende spørgsmål, der aldrig formår at komme dybere ind under de strukturelle problemer, der plager det danske samfund:

Høje skatter og afgifter, et plaget sundhedsvæsen, teknokratiske cirkelslutninger, IT-systemer med fadæser og skandaler, konsekvensfrihed for embedsfolk, dårlige vilkår for erhvervslivet og iværksættere, overforbrug på symbolpolitiske projekter, alt for meget lovgivning og alt for mange regler, manglende forståelse for almindelige menneskers vilkår – og meget, meget mere.

Det er en slet skjult arrogance, der lyser ud af pressemeddelelser fra ministerier og styrelser, der er inficeret med utallige spindoktorer og journalister, hvis fremmeste mål er at få alt til at se ud som om, det er helt fantastisk, selvom det er noget lort. Det skaber en alternativ virkelighed, hvor borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi logikken mangler, og politikerne forventer man vil slave sit liv væk for at fremme utopiske og fantasifulde ideologier.

Dette er værd at reflektere over her i juletiden. Vi bør forny vores tilgang til lovgivning, så det ikke længere er muligt at rokere rundt på forudsætningerne hvert andet år. Ordet “pakker” burde være forbudt at anvende om love, for det er blevet synonym med lappeløsninger, der kun skal virke som om, der kommer noget fornuftigt igennem på et problem, man aldrig formår at løse. I stedet for at afholde kommunal- og regionalvalg i 2025, burde man helt afskaffe abespillet, hvor man lader som om, at der er tale om forskellige instanser. Vi har ikke brug for tre steder, hvor der skal udøves politik. Vi ville være bedre tjent med at folkevalgte politikere både sad i kommunerne og Folketinget, så der kom mere nærhed i beslutningsprocesserne. Alt dette ville naturligvis kræve en omfattende reform af det politiske apparat, men det er netop sådanne nye ideer, der burde komme op til overfladen og blive diskuteret. Det nuværende politiske system har mistet sin folkelige gennemslagskraft. Der er for meget “vi” og “dem”, selv mellem folk, der principielt tilhører de samme partier. Vi kender det hvert år, når der skal forhandles “økonomi” med kommunerne.

Nej, vi har brug for smidighed og mindre lovgivning. Vi har også brug for færre politikere og færre embedsfolk. Det er blevet for dyrt at opretholde den hær af mennesker, der har så forbløffende få resultater at vise frem. Vi er blevet hærdede af skandaler, så intet efterhånden er en skandale. Og det er netop fordi, der er skabt at dovent mediebillede, en herskende klasse og en urørlig embedselite, hvis grådighed er endeløs:

De vil have mere magt. Flere detaljer at bestemme over. Flere regulativer. Flere systemer. Mere kontrol. Og politikerne følger med, fordi de også selv føler, de er en del af embedsapparatet. Og netop derfor er mange politikere desperate for at få kontrol over den offentlige debat, hvorfor de helhjertet støtter censur, politiske regnskaber for medier, åndskorruption og kassetænkning. Både lokalt som nationalt er økonomien omkring magten, de poster politikerne får, et stort problem for reelle, demokratiske tanker og ideer.

Der er brug for en gevaldig slankekur for alle de styrelser, nævn og kontrolapparater, der er blevet dannet i dette århundrede. En del af dem er tilmed styret af de brancher, de skal kontrollere. Det er skidt for demokratiet. Det er skidt for retssikkerheden. Det er skidt for borgerne.

Så kære politikere. Brug juleferien til at tænke nye tanker. Hvem vil begynde debatten om at reformere det politiske system i Danmark og få sat den selvfede elite på en tiltrængt slankekur?

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

0

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad. 

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule. 

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin: 

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché. 

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler. 

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO. 

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg. 

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne. 

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær. 

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

0

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

0

Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

5,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

– Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi, siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

95.000 færre på ti år

På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.

Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.

– Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen, siger Frederik Olsen.

– Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.
  • I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse – eksklusive folkepension og SU – faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.
  • Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.
  • Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.

Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser

Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.

Ydelsesgruppe20142024Ændring fra 2014-2024
Efterløn2,4 pct.0,1 pct.-2,3 procentpoint
Kontanthjælp3,0 pct.1,2 pct.-1,8 procentpoint
A-dagpenge2,5 pct.1,9 pct.-0,6 procentpoint
Uddannelseshjælp1,3 pct.0,8 pct.-0,5 procentpoint
Arbejdsmarkedsydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Revalidering0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Fleksydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Førtidspension6,4 pct.6,0 pct.-0,4 procentpoint
Særlig uddannelsesydelse0,1 pct.0,0 pct.-0,1 procentpoint
Forrevalidering0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Ledighedsydelse0,4 pct.0,4 pct.0,0 procentpoint
Kontantydelse0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Tidlig pension0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Sygedagpenge2,1 pct.2,2 pct.0,2 procentpoint
Ressourceforløb0,1 pct.0,4 pct.0,3 procentpoint
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv0,0 pct.0,3 pct.0,3 procentpoint
Seniorpension0,0 pct.0,5 pct.0,5 procentpoint
Jobafklaringsforløb0,0 pct.0,7 pct.0,7 procentpoint
Fleksjob1,6 pct.2,5 pct.0,9 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)


Fra alle os til alle jer

0

Kære læsere,

Vi er glade for hver dag at kunne bringe gratis nyheder og historier til jer alle. Det er med stor taknemmelighed og ydmyghed, at vi hele tiden ser, hvor flittigt I besøger os. Vi er specielt glade for, hvor mange der besøger os direkte for at se, hvad vi bringer.

Nu er det jul. Vi har alle tid til at reflektere over året der gik, juleanden og gaverne, børnene, børnebørnene og mange andre ting. Men hvis julen er godt for noget, så er det tanken om at give. I hverdagen har mange måske for travlt med at tage til sig selv. Der findes mennesker, der ikke er så heldige. Nogle har ikke familier. Eller de har ikke økonomi til at give børnene de gaver, de kunne ønske sig. Man kan være ramt af alverdens uheld. Julen er en tid, hvor vi kan minde hinanden om, at vi allesammen er underlagt naturlove og virkeligheden. Man kan ikke være sikker på altid at have held.

Det bedste vi mennesker kan, er derfor at være ydmyge og taknemmelige. Det er også værdier, der afspejler sig i juletiden. Selvom mange betragter det som ferie, fritid og tid med familien. Så er temaet fortsat glæden, godheden og plads til andre.

Der er en lille uges tid til nytår. Når julefreden er ovre, skal vi nok komme med flere betragtninger om året der gik. Men lad os konstatere at det gik stærkt, og vi allerede er midt i årtiet. En fjerdedel inde i århundredet. Også pakkerne under træet forandrer sig. Ligesom vores traditioner ikke kan tages for givet. Det er noget, vi som samfund, skal arbejde på at fastholde. Ikke mindst familietraditionerne. For familien som enhed er under pres. Det kommer fra statsmagten, der løbende har eskaleret behovet for kontrol over vores børn, nu helt ned til madpakkerne. Det er en trist og kedelig udvikling, der er baseret på bedrevidenhed. Samt en indædt tro på at den samme sko passer til alle. Hvor man kunne hylde forskelle og gøre dem til interessante indslag i livet, vil embedsfolk og nidkære politikere bestemme, hvad der er bedst for familierne.

Selvom det ikke burde være en særlig opgave. For det bedste er at lade familierne være i fred. Der er for meget arbejde, for mange regler, for meget stress, for mange krav, for mange problemer, for mange fastlåste holdninger og for mange rutiner. I dag skal man allerhelst aflevere børnene til andre, direkte fra fødslen. Kravet om at have folk på arbejdsmarkedet overstiger det menneskelige behov for at være sociale væsener i en familie. Og ja, der er mangel på respekt for familielivet i dette samfund:

Børnene må ikke længere være børn. De skal piskes i daglange ordninger, hvor alt styres håndfast af professionelle. Selvom børn nu engang har bedst af at være sammen med deres forældre og søskende. Vi skal have barndommen tilbage. Lad os håbe at der kommer et opgør med den tankegang, at det hele kun handler om at skabe produktionsmedarbejdere til statskassen.

Derfor kan man passende bruge anledningen til at tænke over, om vi skulle give mere plads til borgerne selv. At bede politikerne og embedsfolkene om at holde op med den detaillovgivning, der forsøger at bestemme så meget over vores familiernes liv. Det ville være den bedste julegave til alle børn. For vi lever i en tid, hvor statistikkerne eksploderer med tal om børns mistrivsel. Vi skal finde ud af, hvilken rolle vores samfundsmodel spiller i den forbindelse. Og vi kan passende bruge juletiden, der jo er børnenes fest, med at overveje, hvordan vi kan stille krav til samfundet om at slippe børnene fri.

Når det er sagt, så ønsker vi alle en god jul.

Så meget koster det at stege juleanden i år

0

Elpriserne juleaftensdag lander på, hvad der beskrives som en “blød mellemvare,” ifølge energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. Det vil koste cirka 8,25 kroner i strøm at langtidsstege en and i en A-mærket ovn, viser en beregning fra brancheorganisationen.

Prisen er steget en smule i forhold til sidste år, hvor det kostede 7 kroner at tilberede juleanden. Til sammenligning var prisen i 2021 hele 13 kroner.

“Blød mellemvare” på elmarkedet

Ifølge Green Power Denmark ligger elprisen juleaftensdag på cirka 3,30 kroner per kilowatt-time inklusive afgifter, moms og tariffer. En almindelig langtidsstegning af en juleand kræver omkring 2,5 kilowatt-timer, hvilket bringer prisen op på de 8,25 kroner.

– Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger Kristian Rune Poulsen til Ritzau og tilføjer, at lavere efterspørgsel fra industrien hjælper med at holde priserne nede, selvom der ikke er meget vindproduktion.

Fra energikrise til stabilisering

Kristian Rune Poulsen fremhæver, at 2024 generelt har budt på mere stabile elpriser efter energikrisen, hvor den gennemsnitlige rå strømpris har ligget på 53 øre per kilowatt-time. Alligevel har året været præget af store udsving.

– Heldigvis har vi set mange dage med negative elpriser, men især i november og december har der også været perioder med meget høje priser, når vind og sol ikke har været til stede, forklarer han.

Den 11. december i år nåede elprisen op på knap 11 kroner per kilowatt-time sidst på eftermiddagen – en af årets højeste noteringer.

Forventninger til juledagene

Analytikeren forventer, at elpriserne i juledagene vil holde sig på et niveau svarende til juleaftensdag. Fraværet af stærk vind og lavere elforbrug fra virksomheder bidrager til stabiliteten.

– Det vil nok være elpriser i stil med dem, vi ser juleaftensdag, som vil fortsætte ind i juledagene. Lige indtil vi får et rigtigt blæsevejr forbi og banker elprisen helt ned, siger Kristian Rune Poulsen.

Billigblomst lukker lillejuleaftensdag City-butikkerne og skrotter konceptet

0

Den landsdækkende plantecenterkæde Billigblomst, som åbnede deres største center i Fredericia den 14. september 2024, har tidligere på måneden taget en beslutning om at lukke deres mindre City-butikker. De to butikker i Valby og Aarhus C lukker permanent lillejuleaftensdag, den 23. december, og dermed lægges City-konceptet officielt i graven.

Beslutningen blev annonceret i en pressemeddelelse fra Billigblomst den 16. december, hvor administrerende direktør Peter Bomholt forklarede baggrunden:

– City-konceptet har vist sig ikke at være optimalt i forhold til den måde, vi driver forretning på. Vi har altid haft en klar strategi om at være meget omkostningsbevidste, og City-butikkerne fungerer ikke inden for de rammer, vi har sat for vores virksomhed og vores koncept, udtalte han.

Store ambitioner endte hurtigt

City-butikkerne blev lanceret i 2023 med ambitioner om at etablere op mod 30 butikker i landets større byer. I oktober samme år åbnede den første butik, og konceptet var tænkt som mindre, selvbetjeningsbaserede butikker i bymidterne.

Men blot lidt over et år efter åbningen af den første butik er projektet blevet lukket ned. Overvejelser om at tilpasse priserne i City-butikkerne blev hurtigt afvist, da det ville stride mod Billigblomsts grundprincipper om at levere kvalitetsprodukter til lave priser.

– Vi vil ikke gå på kompromis med vores koncept om at levere kvalitetsprodukter til overkommelige priser. Det er en grundværdi, vi holder fast i, understregede Peter Bomholt.

Fokus på plantecentre

Selvom City-konceptet nu er fortid, har Billigblomst ingen planer om at skære ned på deres øvrige aktiviteter. Tværtimod planlægger kæden at udvide og modernisere sine større plantecentre, som er kernen i virksomhedens forretning. Ifølge pressemeddelelsen fra den 16. december er der allerede flere nye projekter på vej.

Plantecentret i Aarhus er i øjeblikket under ombygning og genåbner den 14. marts 2025 med forbedrede parkeringsforhold og en optimeret butiksoplevelse. Desuden er der store planer for centrene i Kolding og Holbæk, hvor sidstnævnte får fordoblet salgsarealet med et nyt drivhus.

– Det er her, vores styrke ligger, og det er her, vi ser den største vækstmulighed fremover, fastslog Peter Bomholt.

Lokal betydning

For Fredericia, hvor Billigblomst åbnede sit største plantecenter tidligere i år, er beslutningen om at skrotte City-konceptet uden betydning. Tværtimod kan byens kunder glæde sig over, at fokus fremadrettet vil være på de større plantecentre, som fortsat bliver udvidet og udviklet.

Billigblomst har i dag 11 plantecentre landet over og er kendt for deres udvalg af planter og tilbehør.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud

0

Region Syddanmark er blevet idømt en bøde på én million kroner for grove brud på databeskyttelsesloven. Det er den hidtil største bøde til en offentlig myndighed i Danmark for overtrædelser af GDPR-reglerne. Dommen faldt mandag ved Retten i Kolding og markerer afslutningen på en af de mest omfattende GDPR-sager i dansk historie.

Uvedkommende fik adgang til følsomme oplysninger

Sagen omfatter to separate lovbrud, der fandt sted mellem 2018 og 2020. I det ene tilfælde var det muligt for uvedkommende at tilgå helbredsoplysninger om 3.915 patienter via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt bagvedliggende data, som kunne hentes frem af enhver med teknisk indsigt.

I det andet tilfælde var helbredsoplysninger om mere end 23.000 borgere – herunder børn tilknyttet psykiatrien – tilgængelige i en database, hvor ændringer i en URL kunne give adgang til oplysningerne.

“Det er en unødvendig og uacceptabel risiko for de berørte,” fremgår det af dommen.

Historisk straf

Bøden på én million kroner følger en anbefaling fra Datatilsynet, der politianmeldte Region Syddanmark i 2021. Det er første gang, en offentlig myndighed idømmes en så stor bøde for brud på GDPR-reglerne. Hidtil har Datatilsynet kun krævet lignende bøder fra private virksomheder.

Anklagemyndigheden fastslog under retssagen, at regionen havde forsømt at sikre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Manglen på tilstrækkelig datasikkerhed har ifølge Datatilsynet ført til et alvorligt tab af fortrolighed for borgerne.

Længere sagsforløb

Sagen mod Region Syddanmark begyndte efter Datatilsynets anmeldelser i sommeren 2021. Retssagen blev dog flere gange udskudt, senest i maj 2024, da Anklagemyndigheden indleverede nye bilag. Efter to dages retsmøder i december faldt dommen mandag.

Region Syddanmark håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten fandt dog, at de to sager fra 2018-2020 var de mest alvorlige.

DMI slår fast: Ingen hvid jul i år

0

Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.

For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.

– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.

Varmefronten styrer vejret

Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.

– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.

Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.

Usædvanlig varme i juledagene

Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.

– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.

Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.

Grønland får den kolde jul

Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.

– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.

I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.