Fredericia topper indbrudsstatistikken: Næsten tredobling på ét år

0

KRIMI. Fredericia Kommune er den kommune i Trekantområdet, hvor udviklingen i indbrud er gået mest i den forkerte retning. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som organisationen Bo trygt har bearbejdet og offentliggjort.

I årets første kvartal blev der anmeldt 41 indbrud i private hjem i Fredericia, mod 17 i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 141 procent og placerer Fredericia som en af de kommuner i regionen, der er hårdest ramt af den negative udvikling.

Til sammenligning oplever nabokommunerne Kolding og Vejle stigninger på henholdsvis 21 og 56 procent, mens Haderslev og Vejen faktisk går modsat med fald på 26 procent begge steder. Sønderborg skiller sig særligt positivt ud med et fald på hele 56 procent.

Landsplan og region

På landsplan er antallet af indbrud steget med seks procent i årets første kvartal til i alt 3.931 anmeldte tilfælde. I Syd- og Sønderjylland samlet set er stigningen på ti procent, altså lidt hårdere ramt end landsgennemsnittet. »Udviklingen viser, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, men at der er brug for en konstant indsats med de værktøjer, vi ved, der virker. Vi skal blandt andet hver især gøre det svært for indbrudstyvene at komme ind i vores hjem, og samtidig skal vi dyrke det gode naboskab,« siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt.

Sådan holder du tyvene fra døren

Bo trygt opfordrer alle til at tage forholdsregler. Konkrete råd er at sætte sikringsbeslag på vinduer, særligt på husets bagside og i kælderplan, sætte hængelås på skure og sikre terrasse- og kælderdøre med en ordentlig lås.

Dertil anbefales det at koordinere ferieplaner med naboerne og holde øje med kvarteret, da uforudsigelighed og opmærksomme naboer er effektive midler mod indbrudstyve.

Uafbrudt vækst i ti år: Trekantområdet runder 438.000 indbyggere

0

SAMFUND. Trekantområdet tæller nu over 438.000 indbyggere, hvilket svarer til over syv procent af den samlede danske befolkning. Det viser en ny analyse fra Trekantområdet Danmark baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2016 er befolkningstallet steget med næsten 21.000 mennesker, svarende til en vækst på godt fem procent. Væksten har været uafbrudt i hele perioden, men den er ikke den højeste blandt de danske storbyregioner. Befolkningsvæksten har været klart størst i områderne omkring Hovedstaden og Aarhus, som begge har oplevet stigninger på ni til ti procent over samme periode. Trekantområdet ligger på niveau med Odense- og Aalborgområdet.

Indvandring driver væksten

Det er primært indvandring fra udlandet, der har drevet befolkningstilvæksten i Trekantområdet det seneste år. I løbet af 2025 var der 2.151 flere, der indvandrede til området, end der udvandrede. Tilflytning fra andre kommuner i Danmark bidragede også positivt, men i langt mindre grad.

Til gengæld var der et negativt fødselsoverskud i samme periode, altså at der blev født færre, end der døde. Det er en tendens, som kendes fra mange af landets regioner, og som betyder, at den samlede befolkningsvækst i stigende grad afhænger af tilflytning og indvandring.

Trekantområdet Danmark er et samarbejde mellem de syv kommuner Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Tankstationer reserverede for store beløb på kundernes konti

0

Forbrugerombudsmanden har gjort en række tankstationskæder opmærksomme på reglerne for reservationer på forbrugernes betalingskort, og de fleste har nu ændret praksis.

Sagen handler om de beløb, tankstationer reserverer på kundens konto, inden der tankes. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at Q8, OK, Shell og Uno-X alle har reserveret urimeligt høje beløb i forhold til, hvad kunderne endte med at betale. Uno-X reserverede op til 1.200 kroner, Shell op til 1.500 kroner, mens Q8 og OK reserverede henholdsvis 950 og 850 kroner.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen er klar i mælet.

»Når en virksomhed reserverer et beløb på en forbrugers konto, så skal beløbet stå i rimeligt forhold til det beløb, som forbrugeren ender med at betale. Det er derfor urimeligt, når tankstationer reserverer omkring 900 kroner eller mere hos kunder, der skal tanke et mindre køretøj,« siger han.

Forskellig reaktion fra kæderne

Shell og Uno-X har nu ændret praksis, så kunden selv på standerens skærm kan vælge, hvilket beløb der maksimalt reserveres. OK har foreløbig sat grænsen til 100 kroner. Q8 reserverer fortsat 950 kroner, men oplyser, at de arbejder på en løsning.

Der er også konstateret problemer med selve samtykket til reservationerne. Ifølge betalingslovens § 95 skal forbrugeren give samtykke til det præcise beløb, der reserveres. Q8 har endnu ikke implementeret dette i sit skærmflow, men oplyser, at det vil være på plads i midten af 2026. Både Q8 og OK mangler desuden en løsning for kunder, der betaler med Apple Pay eller Google Pay.

Herudover har Forbrugerombudsmanden modtaget klager over, at reserverede beløb ikke er blevet frigivet hurtigt nok. I nogle tilfælde gik der op til 11 dage. Alle kæderne har nu iværksat tiltag for at forbedre disse processer.

Forbrugerombudsmanden afslutter sagerne mod alle fire kæder, men har anmodet Q8 og OK om at efterleve reglerne fuldt ud.

Cecilie Fløe sendte Danmark til tops med drømmestart mod Sverige

0

SPORT. Det danske kvindelandshold tog tirsdag aften en historisk sejr, da Sverige blev besejret 2-1 i Göteborg i VM-kvalifikationen. I centrum stod Cecilie Fløe, der startede inde for Danmark og leverede to afgørende assists.

Det er første gang i næsten ti år, at de danske kvinder slår Sverige i en tællende kamp, og sejren sender Danmark til tops i kvalifikationsgruppen med syv point.

Sverige startede kampen stærkt, og Monica Jusu Bah bragte de blågule foran 1-0 efter otte minutter. Men Danmark fandt fodfæste, og i det 31. minut driblede Fløe sig frem på højre side og sendte et indlæg ind til anfører Pernille Harder, der udlignede til 1-1.

Kampen var tæt og jævnbyrdig, og efter 60 minutter blev Harder skiftet ufrivilligt ud efter et sammenstød med en svensk spiller. Hun forlod banen med en ispose på hovedet. Danmark holdt stand, og i tillægstiden afgjorde Janni Thomsen det hele med en præcis afslutning efter endnu en bold fra Fløe. »Det var en ubeskrivelig startdebut. Jeg synes ikke, at jeg kunne have ønsket mig det bedre. En sejr, to assister. Jeg er bare glad for, at vi har vundet og står her med tre point og en større chance for en VM-kvalifikation,« sagde Cecilie Fløe til TV 2 Sport efter kampen.

Fra Fredericia til Napoli

Cecilie Fløe er 24 år og født i Fredericia. Hun har de seneste år udviklet sig til en af dansk kvindefodbolds mest spændende profiler. Hun startede sin seniorkarriere i Odense Q og KoldingQ, inden hun skiftede til HB Køge, hvor hun satte klubrekord for flest mål nogensinde og var med til at vinde flere danske mesterskaber.

I 2024 tog hun skridtet til USA og Tampa Bay Sun FC, hvor hun scorede i det 100. minut og afgjorde finalen, da klubben vandt den første udgave af USL Super League. I sommeren 2025 fortsatte hun karrieren i Napoli, dengang et hold der netop havde overlevet nedrykningsstriden i Serie A. Hun var i tvivl om skiftet, men valgte det efter samtaler om holdets ambitioner og taktik. Det har vist sig at være den rigtige beslutning. I den indeværende sæson ligger Napoli på en fjerdeplads og spiller med om medaljer, og Fløe har scoret 12 mål i 22 kampe, senest med et hattrick mod Genoa.

Landstræner Jakob Michelsen lagde inden kampen ikke skjul på, at han ser stort på hendes fremtid. »Hun er inde i en fantastisk udvikling, og det vil overraske mig meget, hvis hun ikke spiller på en endnu flottere adresse og formentlig også sætter dansk transferrekord til sommer,« sagde han til DR.

VM-drømmen lever

Med syv point og en førsteplads i gruppen er Danmark godt placeret i jagten på en direkte VM-billet til næste års slutrunde i Brasilien. Sverige og Italien har begge fire point. Det er kun gruppens førsteplads, der giver direkte adgang til VM, mens de øvrige hold skal igennem et playoff.

Lørdag venter Italien i Parken.

DMI varsler tæt tåge i store dele af landet

0

Danmarks Meteorologiske Institut udsender onsdag morgen varsel om tæt tåge over en stor del af Danmark.

Fugtig luft og klart vejr uden nævneværdig vind har natten igennem skabt de perfekte betingelser for tågedannelse. På Sjælland, Lolland, Falster, Fyn og i den sydlige del af Jylland er tågen blevet så tæt, at sigtbarheden mange steder er under 100 meter.

»Fugtig luft og klart vejr uden særlig meget vind er den perfekte kombination for dannelsen af tåge. I nat var ingen undtagelse,« siger vagtchef Klaus Larsen fra DMI.

Varslet gælder frem til kl. 07.30, men DMI advarer om, at der også efter dette tidspunkt stedvist kan forekomme tåge, når solen stiger op og begynder at opløse den.

Er du på vej ud i trafikken, opfordrer DMI til at give god tid og køre forsigtigt med sænket fart.

Gammelmedierne elsker AVISEN

0

Der er noget rørende ved det.

Gammelmedierne, de store redaktioner med de mange hænder, de lange møder og de dyre kaffemaskiner, har opdaget AVISEN. Dem, der har tid til at sende syv mand til kaffe og rundstykker hos en lokalpolitiker. Syv mand. Værsgo.

De er ikke PREMIUM-kunder på AVISEN, men de tager hele pakken. De bruger løs på ideer og artiklerne. De følger med. Meget tæt med. Og stille og roligt hente det, de kan bruge, og pakke det ind i deres eget papir.

Det er blevet et mønster. Og vores læsere har lagt mærke til det. De skriver til os om det. En vinkel, vi har arbejdet med i dagevis. En historie, vi har gravet frem, fordi en enkelt samtale på en parkeringsplads eller en besked i indbakken satte noget i gang. Et menneske, vi har sat os over for, lyttet til, stillet de forkerte spørgsmål og siden de rigtige, og omsider fået til at fortælle noget, de aldrig har fortalt nogen. Timer efter, nogle gange minutter efter udgivelse, dukker den op igen et andet sted. Med lidt ekstra sukker. Lidt salt. Måske en anelse peber. Men genkendelig. Meget genkendelig.

Vi laver ikke notitser. Vi laver reportager. Vi laver historier med begyndelse, midte og slutning, hvor mennesker er mennesker og ikke kilder i anden afsnit. Vi laver indsigt, fordi vi tror på, at vores læsere er voksne nok til at håndtere sammenhæng og kompleksitet. Det tager tid. Det kræver benarbejde. Det kræver, at man faktisk tager telefonen, kører derud, banker på og spørger igen, når svaret ikke var godt nok første gang. Sådan arbejder vi.

Og så ser vi det. Dagen efter. Et andet sted.

Gammelmedierne modtager betydelige statstilskud. Skattebetalt, til punkt og prikke, af de samme borgere, som vi skriver til og for. Og alligevel gemmer de deres historier bag en mur, som de færreste almindelige mennesker betaler for at komme igennem. Vi har ikke en sådan mur. Vi har PREMIUM til dem, der vil meget mere AVISEN, og tak fordi I er der. I gør meget af det muligt. Men grundlæggende tror vi på, at nyheder skal kunne nås af dem, de handler om.

Til gengæld henter gammelmedierne gerne fra os. Gratis. Uden kreditering. Uden en besked. Bare stille og roligt, som om ideen opstod til deres eget morgenmøde, og som om den vinkel, vi fandt, var noget, de havde haft liggende i baghovedet hele tiden. Det er fattigt. Der er ikke noget andet ord for det. Og vi siger det ikke med harme, men med en vis undren over, at det åbenbart er muligt at modtage offentlige tilskud og stadig have tid og lyst til at gennemgå andres arbejde efter udgivelse.

Men vi husker godt, hvad de kaldte os.

En lorte blok. Det var det første. Siden kom de mere sofistikerede varianter. Ikke rigtige journalister. Ikke kvalitet. Ikke seriøse. Digitale pirater i lokalstoffet, om man vil. Det var nemmest at afskrive os dengang, og det kostede ikke noget, for ingen holdt dem ansvarlige for den slags vurderinger. Vi er alle kandidater fra universiteterne herinde på redaktionen. Vi har læst. Vi har skrevet specialer og afhandlinger og diskuteret metode og kildekritik og den journalistiske genres historie. Vi kunne undervise dem med vores uddannelser, men fred være med det. Men den slags argumenter interesserede dem ikke synderligt, dengang det var nemmest at se ned.

Det interesserer os heller ikke synderligt nu.

Vi er frie. Ikke håndtamme. Ikke afhængige af gunst fra råd, nævn, puljer eller ministerier. Ingen ringer til os og beder os lade være. Ingen sidder i et udvalg og overvejer, om vi fortjener at eksistere næste år. Vi lever af vores læsere og vores partnere, og den aftale er enkel og ærlig. Vi leverer noget, de finder værdifuldt. De gør det muligt at fortsætte.

Og så laver vi reportager, historier og indsigt, som gammelmedierne finder inspiration i, dagen efter vi har bragt dem.

Hvad er der egentlig at klage over.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0

Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst – og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten 3 millioner kroner på markedsføring i 2025. Det svarer til knap 30 procent af omsætningen – og en stor del af budgettet landede hos Odense-virksomheder.

Klik her og læs meget mere om forbruget.

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0

Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.

Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.

Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.

»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.

»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.

Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.

På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0

Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.

Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.

Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.

Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.

Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.

For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.

Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

0

KRIMI. Stormen Dave fylder søndag en smule hos Sydøstjyllands Politi, men der er ikke tale om større hændelser i politikredsen. Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer ved pressebriefingen klokken 17.

Enkelte træer er væltet, men ellers er situationen under kontrol. Vagtchefen opfordrer borgere til at køre efter forholdene og følge Vejdirektoratets anvisninger, blandt andet over broerne.

»Hjælp naboen, hvis trampolinen er på vej væk,« lyder rådet fra vagtchefen, der i øvrigt henviser til DMI for oplysninger om, hvornår blæsten aftager.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi søndag eftermiddag.