BILLUND

-

12:08 - 7. december

Regeringen retter en skarp kritik mod techgiganten Google og kræver, at et omstridt eksperiment øjeblikkeligt stoppes. Eksperimentet betyder, at én procent af danske brugere ikke kan finde nyhedsartikler via Googles søgemaskine – uden at de er blevet informeret.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M) har sendt et brev direkte til Googles moderselskab Alphabet, hvor de kræver en afslutning på forsøget. Det sker efter, at Google den 14. november annoncerede, at Danmark – sammen med syv andre europæiske lande – ville være en del af eksperimentet.

“Gambler med vores demokrati”

Jakob Engel-Schmidt langer hårdt ud efter Googles beslutning og kalder det en alvorlig trussel mod demokratiet:

– Problemet er, at mange danskere bruger Google hver dag til at finde deres nyheder og til at finde rundt på nettet. Ved at afskære én procent af befolkningen muligheden for at komme ind på danske nyhedsmedier, så starter man en nyhedstombola, gør danskerne til forsøgsdyr, og man gør det uden at informere dem, der bliver berørt og uden at spørge om lov først, udtaler ministeren til Ritzau.

Regeringen undersøger nu, om Googles handlinger kan være ulovlige i Danmark. Frankrig har allerede tidligere fået sat en stopper for lignende eksperimenter, hvilket giver Danmark håb om at kunne gøre det samme.

Jakob Engel-Schmidt understreger desuden, at mange brugere ikke vil være klar over, at de ikke længere får adgang til nyhedsartikler via Google. Det alene, siger ministeren, er et alvorligt problem.

Danske medier afviser Googles forklaring

Ifølge Google selv er formålet med eksperimentet at indhente data, som nyhedsmedier angiveligt har efterspurgt. Denne forklaring afviser brancheorganisationen Danske Medier og DPCMO (Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation).

Danske Medier har tidligere advaret om, at Google har en dominerende rolle på det danske marked for søgemaskiner, hvor virksomheden sidder på mellem 92 og 97 procent af markedet.

International kritik af Google

Udover Danmark er brugere i Belgien, Kroatien, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien også påvirket af Googles tiltag. Hvornår eksperimentet slutter, har Google endnu ikke meldt ud.

Ny aftale sikrer hyldestkampe for veteraner

Af

-

00:33 - 7. december

Danmarks Idrætsforbund er tildelt midler i ny aftale under forsvarsforliget, så sportens helt særlige anerkendelse af Danmarks tidligere udsendte, Veteran Match, kan fortsætte til og med 2029.

Mere end 3.000 tidligere udsendte og deres familiemedlemmer deltog denne september i sportens storanlagte hyldest, Veteran Match. Her kunne de gratis komme ind at se kampe i de bedste rækker inden for fodbold, håndbold og ishockey, og til kampene viste både spillere og tilskuere deres respekt for landets veteraner gennem taler, klapsalver, bannere og flag.

Denne anerkendelse er nu sikret frem til og med 2029, da Veteran Match får tildelt 11,3 millioner kroner over de næste fem år i en ny politisk aftale under forsvarsforliget.

– Det er en stor lettelse, at vi nu med sikkerhed ved, at vi kan fortsætte Veteran Match. I Danmark har vi ikke så stor en tradition for at anerkende og hylde vores veteraner for deres indsats, og den almindelige danskers bevidsthed om soldaternes indsats har været begrænset. Det er vi med til at ændre med Veteran Match, siger næstformand Frans Hammer fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), der står bag Veteran Match.

Indsatsen har indtil nu været finansieret af Grundfos Fonden.

– Det er vigtigt, at de gode indsatser, vi er med til at sætte i gang, får et bæredygtigt liv og kan fortsætte uden vores økonomiske støtte. Veteran Match er et vigtigt initiativ, der gør en forskel for mange og giver veteraner og deres familier gode oplevelser sammen – i nogle fantastiske anerkendende rammer, siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden.

Anerkendelse siden 2020

Veteran Match fandt sted for første gang i 2020 som et pilotprojekt, hvor Københavns Kommune og F.C. København inviterede veteraner til kamp i Parken. Eventet blev en succes og allerede året efter bredte konceptet sig til herrernes topligaer inden for både fodbold, håndbold og ishockey.

Omkring 45 kampe i alt – på tværs af ligaerne – dedikeres nu til anerkendelse af veteranerne og deres pårørende hvert efterår. Her stiller divisionsforeninger og klubber op under ledelse af DIF for sammen med kommuner og lokale veteranaktører at skabe en unik oplevelse for Danmarks tidligere udsendte.

– Når man har været udsendt for Danmark og ydet en indsats – ofte under meget krævende vilkår og væk fra familie og venner – betyder det meget at blive anerkendt af andre, som ved noget om sammenhold og det at indgå i et team. Sportens verden handler netop om at stå sammen, og derfor er det en perfekt ramme, hvor både veteraner og deres pårørende bliver hædret. Tusind tak for den store opbakning – vi glæder os til næste år, lyder det fra brigadegeneral Jesper Momme, der også er en del af styregruppen for Veteran Match.

Skulder mod skulder – på banen, isen og i felten

For at få Veteran Match til at leve gør klubberne i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey en enorm indsats for at skabe den gode oplevelse. Spillere og dommere løber på banen i særlige kamptrøjer, der foræres tusindvis af billetter, mad og drikke væk, og kamptrøjer sættes til salg til gavn for veteraner i udsatte positioner.

For at få det hele til at spille, skal logistikken være på plads – men Veteran Match er alt arbejdet værd.

– Vi er taknemmelige for soldaternes indsats – for dét, de har ydet for vores land. Fodbolden er taknemmelig. Og det vil vi gerne vise. Det gør vi gennem Veteran Match – og det er vi glade for at kunne fortsætte med, siger direktør Claus Thomsen fra Divisionsforeningen.

For Danmarks Ishockey Union (DIU) betyder det noget særligt at kunne dedikere en række kampe til anerkendelse af landets veteraner, fordi mange tidligere soldater har et tæt forhold til netop ishockey.

– Veteraner er godt integreret i mange klubber i dagligdagen både som spillere og frivillige, men det at afholde et arrangement for at sige tak og anerkende en uvurderlig indsats er noget alle glæder sig til at støtte op om. Både klubber og forbund er stolte af at kunne bakke op om en så god og vigtig sag, siger direktør Peter Froulund fra DIU.

Veteran Match er ifølge direktør Thomas Christensen fra Tophåndbold en måde, hvorpå sporten kan give noget tilbage – ikke kun til veteranerne, men også til deres familier:

– Veteran Match har gennem de seneste år udviklet sig til et fast element i de danske herrehåndboldklubber, og det er derfor en rigtig god nyhed, at grundlaget for det fortsatte arbejde er sikret. De danske håndboldklubber oplever altid en utrolig stor opbakning lokalt, og det er med stor glæde og tilfredshed, at vi sammen kan give tilbage til lokalsamfundet med både en anerkendelse til veteranerne og en oplevelsesdag til dem og deres pårørende, lyder det fra direktøren.

Fodbolden, ishockey og håndbolden står klar til at invitere veteraner og deres pårørende til kamp igen næste efterår, hvor billetterne efter planen frigives i sidste halvdel af august.

FAKTA: Det siger veteranerne

DIF har i år gennemført en undersøgelse af veteranernes oplevelse af Veteran Match.

99 procent vil anbefale Veteran Match til andre.

83 procent oplevede anerkendelsesindsatserne som ”meget gode” eller ”gode”.

94 procent havde en ”rigtig god” eller ”god” helhedsoplevelse af Veteran Match.

Nu kan der søges om 25 milliarder kroner fra EU’s Innovationsfond

Af

-

00:29 - 7. december

Nu er der åbent for ansøgninger til EU’s Innovationsfond 2024. Der er i år afsat 3,4 milliarder euro – svarende til 25,33 milliarder kr. – til nye innovative klima- og energiteknologier. Skal jeres virksomhed have del i midlerne, så søg inden ansøgningsfristen 24. april 2025.

Den 3. december blev der åbnet for projektansøgninger til EU-kommissionens omfattende Innovationsfond, der er finansieret af salget af CO₂-kvoter i EU’s kvotehandelssystem. 7 danske projekter har netop hevet 464 millioner euro hjem fra fonden, og nu kan der igen søges om i alt 3,4 mia. euro til banebrydende energiteknologier i stor skala.

Af indkaldelsens 3,4 mia. euro går 2,4 mia. euro til den generelle pulje, og 1 mia. euro er afsat til elbilbatterier. Der kan søges inden for kategorierne large-scale, medium-scale, small-scale, clean-tech manufacturing og pilotprojekter.

Derudover åbner European Hydrogen Bank i samarbejde med CINEA (European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency) for anden gang et konkurrenceudbud øremærket støtte til produktion af grøn brint. Hertil udbydes i alt 1,2 mia. euro, og puljen har ansøgningsfrist 20. februar 2025.

– Med EU’s Innovationsfond får danske virksomheder en mulighed for at sikre vital finansiering, accelerere grønne teknologier og styrke Danmarks rolle i den globale grønne økonomi, samtidig med at de bidrager til EU’s klimamål. Ved sidste runde hjemtog danske virksomheder omkring 10 pct. af fondens midler, og jeg ser frem til, at flere danske virksomheder søger støtte fra fonden i år, siger vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.

Til opslaget for EU’s Innovationsfond 2023 blev hele 7 danske projekter udvalgt til at indgå aftale om tilskud. Projekterne vil få i alt 464 millioner euro i støtte – svarende til 3,5 milliarder kroner – til løsninger, der sammenlagt skal kunne fortrænge over 33 millioner ton CO₂ over 10 år.

Energistyrelsen hjælper på vej

Skal jeres projekt have del i milliarderne, er der hjælp at hente hos Energistyrelsen. Team EU Funding i Energistyrelsen står til rådighed, hvis potentielle ansøgere har spørgsmål eller behov for generel vejledning om vilkår og proces for at søge tilskud fra fonden.

Som noget nyt tilbyder Energistyrelsen gratis projektvalidering til danske aktører, som overvejer at søge om midler fra fonden. Desuden holder Energistyrelsen en række webinarer, hvor kommende ansøgere har mulighed for at blive klogere på EU’s Innovationsfond.

Nationalt informationsmøde

Sæt kryds i kalenderen, når Energistyrelsen inviterer til nationalt informationsmøde om EU’s Innovationsfond 2024, den 9. januar 2025 i København. På dagen vil CINEA bl.a. gå i dybden med evalueringskriterierne og svare på spørgsmål. Der vil også være mulighed for 1:1 sessioner med repræsentanter fra CINEA.

Udskiftning i den danske EM-trup

Af

-

13:51 - 6. december

Mette Tranborg støder til EM-truppen i aften. Hun er indkaldt som et defensivt add-on til truppen.

Landstræner Jesper Jensen har valgt at indkalde den stærke Esbjerg-spiller for at få flere muligheder i defensiven.

– Mette Tranborg har en enorm rutine qua sine mange slutrunder, og vi tror på, at hun kan komme ind og blive et stærkt add-on til især vores defensiv. Hun kan dække flere positioner i forsvaret, og på den måde føler vi, at vi får flere muligheder at arbejde med. Vi er glade for, at Mette har sagt ja til at træde til med så kort varsel, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Stine Eiberg har gjort det rigtig godt, og vi er sikre på, at hun også i fremtiden bliver en vigtig brik for landsholdet, Jesper Jensen.

Mette Tranborg er helt fit for fight efter at have døjet lidt med en skade i læggen, og hun vil derfor være klar til kamp med det samme.

Med Tranborgs indtræden i truppen rykker Stine Eiberg over i samme rolle som Elma Halilcevic. Det betyder, at truppen nu udgøres af 16+2 spillere. Det vil sige, at Stine Eiberg og Elma Halilcevic som udgangspunkt kun kommer i aktion, hvis der opstår skader eller brug for pause hos andre spillere.

Danmark spiller næste kamp ved EM lørdag den 7. december kl. 18.00 mod Tyskland.

Regeringen vil stramme udvisningsregler for kriminelle udlændinge

Af

-

13:20 - 6. december

Regeringen har fremlagt et forslag om at afskaffe den såkaldte trappestigeordning, som i dag begrænser domstolenes mulighed for at udvise kriminelle udlændinge. Tiltaget skal gøre det muligt at udvise flere, der idømmes ubetinget fængselsstraf, og forventes at træde i kraft fra 1. juli 2025, hvis lovændringen vedtages.

Den nuværende trappestigeordning betyder, at jo længere tid en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet kræves der for at udløse en udvisning. Regeringen ønsker nu at afskaffe ordningen for udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, uanset hvor længe de har opholdt sig i landet eller længden af den idømte straf.

– Udlændinge i Danmark er desværre overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og begår for ofte alvorlig kriminalitet – eksempelvis på bandeområdet. Det skal vi ikke finde os i, udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.

Han tilføjer:

– Hammeren skal falde endnu hårdere. Derfor vil vi skærpe reglerne, så vi kan få endnu flere kriminelle udlændinge udvist. Hver kriminel udlænding, der bliver udvist af Danmark, er en sejr for retssamfundet og en sejr for vores land.

Flere udvisninger, men usikker effekt

Regeringen vurderer, at de nye regler kan føre til et trecifret antal yderligere sager om udvisning årligt, men det anslås, at kun et tocifret antal personer vil blive udvist som følge af ændringerne. Estimatet er dog forbundet med betydelig usikkerhed, lyder det i pressemeddelsen.

Ifølge regeringen vil skærpelsen betyde, at det fremover alene er Danmarks internationale forpligtelser, der sætter grænser for, hvilke tilfælde der kan føre til udvisning.

Forslaget kræver en ændring af lovgivningen, som skal vedtages i Folketinget. Hvis det sker, vil de nye regler træde i kraft 1. juli 2025.

Minister lytter til kritik og skærper lov mod forældrefremmedgørelse

Af

-

12:59 - 6. december

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter omfattende kritik valgt at ændre et lovforslag, der skal styrke barnets ret til begge forældre i familier med konfliktfyldte samlivsbrud. Lovforslaget, som forventes vedtaget inden jul, skærpes nu, så det tydeligere understreger, at forældrefremmedgørelse og samværschikane kan få alvorlige konsekvenser.

Barnets ret i centrum

Lovforslaget er en del af en bred politisk aftale fra sidste år, hvor regeringen sammen med Folketingets partier enedes om at skabe et mere robust familieretligt system. Formålet er ifølge social- og boligministeren at beskytte børn mod at komme i klemme mellem forældre, der er i konflikt. Forældrefremmedgørelse, hvor en forælder bevidst modarbejder barnets relation til den anden forælder, bliver nu defineret med udgangspunkt i barnets adfærd i stedet for forældrenes handlinger.

– Det er dybt urimeligt, at der findes forældre, der kan finde på at afbryde deres barns kontakt til den anden forælder uden grund eller bevidst vende barnet mod den anden forælder. Børn har ret til en barndom med begge forældre i deres liv, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Kritik fører til justeringer

Da forslaget blev fremsat i oktober, lød der kritik fra flere sider, blandt andet om, at det ikke klart nok tog afstand fra samværschikane. Kritikken har ført til en præcisering i lovforslaget, som nu tydeliggør, at forældrefremmedgørelse skal tillægges vægt i afgørelser, når det er i overensstemmelse med barnets bedste.

– Jeg er rigtig tilfreds med den måde, lovforslaget er endt på, hvor vi stiller os på barnets side, udtaler ministeren og understreger, at balancen mellem barnets bedste og konsekvenser for chikane er vigtig:

– Forældrefremmedgørelse får sin egen, tydelige plads i loven, og det er blevet skrevet klart ind, at det kan få alvorlige konsekvenser for den, der udøver chikanen.

Lovforslaget, som ændrer både forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, skal gennemgå sin anden- og tredjebehandling inden jul. Regeringen har allerede sikret sig opbakning fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Dansk EM-nederlag til Norge

Af

-

23:33 - 5. december

Danmark tabte første kamp i mellemrunden til Norge.

Danmark mødte Norge i en intens EM-kamp, men et teknisk lavt niveau og problemer med straffekast satte en dæmper på indsatsen. Begge hold startede nervøst, og Danmark havde svært ved at omsætte chancerne, især på straffekast. Selvom Helena Elvers hurtigt fik flere muligheder, var træfsikkerheden et tilbagevendende problem.

I forsvaret lykkedes det Danmark at holde Norges stjerneskytt Henny Reistad nede, men alligevel kunne Norge gå til pause foran 13-12 efter et par danske fejlafbrændere. I anden halvleg begyndte Norge at hæve deres træfsikkerhed, mens Danmark fortsatte med at brænde chancer. Selvom Anna Kristensen i målet og Andrea Aagot Hansen fik reduceret, var afstanden blevet for stor. Norge holdt fast og sejrede til sidst 25-22, hvilket efterlod Danmark med et stort arbejde at gøre for at rette op på fejltagelserne.

Ombudsmanden kritiserer lange sagsbehandlingstider for offererstatning

Af

-

16:18 - 5. december

Ofre for forbrydelser må vente alt for længe på at få behandlet deres erstatningskrav. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en ny undersøgelse af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstider.

Ifølge undersøgelsen, der blev igangsat efter Civilstyrelsens melding i april 2024 om ventetider på op til 24 måneder, er der udfordringer med at håndtere sagerne hurtigt nok. Det oplyser ombudsmanden i en pressemeddelse.

Stigning i ventetid

Ombudsmandens undersøgelse viser at antallet af verserende sager fra 2022 til første halvår af 2024 er steget med 32 procent, mens andelen af sager med over et års liggetid er vokset fra 24 procent til 41 procent.

Det markante fald i afgørelser – fra 6.567 sager i 2022 til kun 2.249 i første halvår 2024 – har medvirket til, at mange ofre må vente længe på afgørelser i deres erstatningskrav.

Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, understreger i pressemeddelelsen:

– Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider.

Justitsministeriet: Vi arbejder på en løsning

Justitsministeriet har erkendt problemet og meddeler, at de arbejder på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med Civilstyrelsen. Ministeriet har blandt andet afsat midler og igangsat analysearbejde, der skal identificere strukturelle og lovgivningsmæssige tiltag, som kan lette sagsbehandlingen.

Trods enkelte forbedringer, herunder et fald i den gennemsnitlige behandlingstid for nogle sager i første halvår 2024, vurderer Ombudsmanden, at der fortsat er betydelige udfordringer.

Henrik Bloch Andersen har nu bedt Justitsministeriet om en redegørelse inden den 1. maj 2025, hvor han forventer en vurdering af udviklingen og status på de tiltag, der er iværksat.

Sydøstjyllands Politi efterlyser hjælp i drabssag

Af

-

15:52 - 5. december