BILLUND

-

19:27 - 9. december

I dag har Danmarks Statistik udgivet publikationen Indvandrere i Danmark 2024, som kaster lys over indvandringens udvikling gennem det seneste årti. Rapporten viser blandt andet, at antallet af indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag er fordoblet på ti år. I 2014 var der knap 93.000 indvandrere i Danmark, hvis primære grund til ophold var arbejde – i 2024 er tallet vokset til næsten 187.000.

Samtidig viser rapporten, at indvandrerbefolkningen som helhed er vokset med 52 procent siden 2014. I dag har hver fjerde indvandrer i Danmark arbejde som opholdsgrundlag. Ifølge Danmarks Statistik er det særligt indvandrere fra vestlige lande som Polen, Rumænien og Litauen, der bidrager til denne udvikling. Eksempelvis er 55 procent af de polske indvandrere i Danmark her for at arbejde, mens det gælder 63 procent af indvandrerne fra Rumænien og 60 procent fra Litauen.

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere adskiller sig

Data fra rapporten fremhæver forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere skiller Indien sig ud, da 71 procent af de indiske indvandrere er kommet til landet for at arbejde – den højeste andel blandt ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 38 procent af de kinesiske indvandrere i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag.

Mange indvandrere finder beskæftigelse inden for brancher som byggeri, landbrug, rengøring og sundhedssektoren. Ifølge Danmarks Statistik er den store repræsentation af arbejdskraft fra Polen, Rumænien og Litauen et resultat af deres medlemskab af EU i henholdsvis 2004 og 2007, hvilket har gjort det lettere for borgere fra disse lande at søge arbejde i Danmark.

Skift i opholdsgrundlag over tid

Danmarks Statistik beskriver også en markant ændring i fordelingen af opholdsgrundlag for indvandrere gennem de seneste årtier. I 2003 blev 31 procent af opholdstilladelserne udstedt på baggrund af familiesammenføring, mens blot 14 procent var relateret til arbejde. I 2023 er billedet vendt, og kun tre procent af opholdstilladelserne gives nu til familiesammenføring, mens 37 procent er arbejdsrelaterede.

Rapporten fremhæver, at denne udvikling afspejler en stigende efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Også uddannelsesrelaterede opholdstilladelser spiller en væsentlig rolle i det samlede billede.

Fremtiden for indvandringen

Danmarks Statistik forventer, at indvandrerbefolkningen vil fortsætte med at vokse og udgøre en stigende andel af befolkningen i Danmark. I 2024 udgør indvandrere og efterkommere samlet set 16 procent af den danske befolkning. Analyserne peger her på, at arbejdsrelaterede opholdstilladelser vil spille en større rolle i de kommende årtier.

Kiropraktorvagten udvides og bliver til lønnet vagtordning

Af

-

16:07 - 9. december

Det skal være lettere at få hjælp af en kiropraktor, hvis du får hold i nakken eller store smerter i ryggen uden for kiropraktorens normale åbningstid. Derfor udvides vagtordningen for kiropraktorer i weekender og helligdage i en to-årig forsøgsperiode.

Akut behov for hjælp fra en kiropraktor kan opstå på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor tilbyder kiropraktorvagten hjælp, når uheldet er ude i weekender og på helligdage. Som en del af en to-årig forsøgsordning udvides telefontiden nu med en time, så du fremover kan få fat på en kiropraktor kl. 9.00-11.00 i weekender og helligdage.

En udvidelse, som skal gøre hjælpen lettere tilgængelig, når uheldet er ude, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren (V):

– Pludselige smerter og låste led kender desværre ikke forskel på mandag og lørdag. Derfor har det stor betydning, at borgere har mulighed for at få hjælp af en kiropraktorvagt, når de er hårdt ramt og ikke kan vente, indtil den normale kiropraktor åbner igen. Ved at udvide kiropraktorvagtens åbningstid bliver det lettere for syddanskerne at komme i kontakt med kiropraktoren, ligesom kiropraktoren kan nå at hjælpe flere patienter.

Går forrest med ny ordning

Den nuværende kiropraktorvagtordning er frivillig, og det har i perioder været vanskeligt at dække alle vagter. I den to-årige forsøgsperiode lønnes kiropraktorerne derimod for deres arbejde i den telefoniske vagtordning. Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2025, at der bliver afsat 0,5 millioner kroner pr. år i forsøgsperioden, og dermed bliver Region Syddanmark den første region til at lønne kiropraktorer i vagtordningen.

For at sikre en god vagtplanlægning bidrager regionen i forsøgsperioden også til en vagtansvarlig kiropraktor, som er ansvarlig for bemanding af vagtordningen.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) er glad for, at vagtordningen bliver sat i system til gavn for borgerne:

– Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde syddanskerne en velfungerende vagtordning af høj kvalitet. Derfor er jeg stolt af, at vi går forrest og tilfører midler til ordningen, så vi sikrer, at der sidder en kiropraktorvagt klar til at hjælpe både i Jylland og på Fyn i en længere åbningstid. Det betyder både, at det bliver lettere at komme igennem til kiropraktoren, og at du kan få hjælp flere steder i regionen, hvis det bliver nødvendigt med en fysisk konsultation.

Forsøgsprojektet evalueres i foråret 2026, hvorefter det besluttes, om ordningen skal forlænges.

Den nye kiropraktorvagtordning skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 16. december 2024.

Sådan vil Fredericia Kommune ansætte ny direktør

Af

-

16:04 - 9. december

Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt processen for ansættelsen af en ny direktør for Teknik, Klima og Kultur, efter at René Olesen i november opsagde sin stilling med fratrædelse pr. 31. december 2024.

For at sikre en fortsat stabil drift og udvikling af området, er det nu op til udvalget at træffe beslutninger om valg af rekrutteringsfirma, ansættelsesprocedure og sammensætning af ansættelsesudvalget.

I forbindelse med rekrutteringen har forvaltningen undersøgt markedet og foreslået rekrutteringsfirmaet Komponent. Komponent har allerede bistået med flere ansættelsesprocesser i Fredericia Kommune og har dermed opnået et indgående kendskab til organisationen. Derudover vurderes firmaets prisniveau at være markedskonformt, hvilket understøtter beslutningen om at vælge dem til denne opgave.

Sammensætningen af ansættelsesudvalget er blevet drøftet i gruppeformandskredsen og består både af politiske og administrative repræsentanter. Politisk vil borgmesteren fungere som formand for udvalget, og hver af de politiske partier vil have en repræsentant. Fra forvaltningens side vil kommunaldirektøren, en direktørkollega, en chef under den nye direktør samt to medarbejderrepræsentanter blive en del af udvalget. Desuden vil en ekstern samarbejdspartner blive udpeget, da den tekniske direktør har mange vigtige samarbejdsflader med eksterne aktører.

Tidsplanen for ansættelsen er sat, og processen vil forløbe over de kommende måneder. Workshoppen for ansættelsesudvalget, hvor jobprofilen skal udarbejdes, er planlagt til den 6. januar 2025. Stillingen vil blive slået op den 10. januar, og ansøgningsfristen er den 4. februar. Herefter vil der blive afholdt kandidatudvælgelsesmøder og samtaler i februar, og den nyansatte direktør forventes at tiltræde den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser af rekrutteringsforløbet vil blive afholdt inden for kommunaldirektørens område, og det vurderes, at den foreslåede procedure vil føre til ansættelsen af en kompetent og kvalificeret direktør, der kan lede Teknik, Klima og Kultur i Fredericia fremadrettet.

Med godkendelsen af tidsplanen og ansættelsesudvalgets sammensætning, er Fredericia Kommune klar til at tage næste skridt i processen, der skal sikre et stærkt ledelsesgreb i den vigtige sektor.

Ny aftale skal give hurtigere hjælp efter stormflod

Af

-

11:01 - 9. december

Regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har indgået en ny aftale, der skal sikre hurtigere og bedre hjælp til danskere ramt af stormflod.

Aftalen, der blev præsenteret mandag, indeholder seks konkrete initiativer, som skal sikre kortere sagsbehandlingstid og bedre kommunikation mellem forsikringsselskaber og de berørte borgere. Den nye aftale kommer i kølvandet på de store stormfloder, der ramte Danmark i efteråret og vinteren sidste år. Mange familier stod tilbage med skader på boliger, butikker og ejendomme, og sagsbehandlingen trak i flere tilfælde ud.

Kontakt inden for 24 timer

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler i en pressemeddelelse:

— Vi skal sikre stormflodsramte danskere bedre fremover. Det er en hård oplevelse at se sit hjem stå under vand. Der skal ikke gå et halvt eller helt år, inden de skadesramte får afklaring på deres sag. Sagsbehandlingen skal op i gear. Det sikrer vi nu med de nye initiativer, som fastsætter helt konkrete mål for sagsbehandling af stormflodssager. For eksempel skal der være kontakt mellem den skadesramte og forsikringsselskabet indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det er afgørende, at vi har et set-up, der griber ofrene og yder støtte fra første dag med en hurtig og effektiv hjælpende hånd.

Bedre samarbejde mellem myndigheder og forsikringsselskaber

Ifølge aftalen skal forsikringsselskaberne fortsat administrere stormflodsordningen på vegne af staten. Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension, fremhæver, at samarbejdet mellem forsikringsselskaber og myndighederne vil være afgørende for ordningens succes:

— Kernen i stormflodsordningen er, at det er en offentlig ordning, hvor politikerne fastsætter vilkårene for dækning, og forsikringsselskaberne har taget opgaven på sig med at administrere og hjælpe deres kunder på vegne af staten. Derfor er samspillet med myndighederne så vigtigt, fordi det er det offentlige, der har ansvaret for både fælles IT-systemer og informationen om reglerne til skadelidte borgere og medarbejderne i vores selskaber. Sidste års stormflod var så voldsom, at både vi og myndighederne så behov for yderligere at styrke samarbejdet, og det har vi fået gode rammer for med den nye aftale.

Hurtig indsats

De nye initiativer inkluderer blandt andet mål for sagsbehandlingstid og krav om kontakt til de skadesramte inden for 24 timer efter anmeldelse. Aftalen skal sikre, at danskere ramt af fremtidige stormfloder hurtigt får hjælp og afklaring, hvilket både regeringen og F&P ser som en nødvendighed efter sidste års erfaringer.

2024 bliver det varmeste år nogensinde målt

Af

-

10:55 - 9. december

Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret.

Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.

Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:

– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.

Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser

Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.

– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.

Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.

De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.

Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.

En opfordring til handling

FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.

På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.

Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.

Minister til Bruxelles for at sikre danske fiskere

Af

-

10:50 - 9. december

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.

Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.

Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.

Fokus på jomfruhummer og tunge

Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:

— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.

Afgørende for lokalsamfund

Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.

Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.

Sandre Toft støder til EM-truppen

Af

-

10:45 - 9. december

Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.

– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.

– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.

Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.

Tid til ny energi og reflektion

Af

Andreas Andreassen

-

06:12 - 9. december

Om lidt er det jul. Selvom mange får nogle fridage, så har dagene det med at gå stærkt. Men forhåbentlig er der lidt tid til reflektion. I Danmark bør eliten reflektere over, hvordan danskerne egentlig har det. For selvom vi på mange måder har det godt materialistisk, så har vi også skabt et samfund, hvor alt for mange ikke kan følge med.

Skal vi fortsat have en 37 timers arbejdsuge? Eller kunne vi klare det samme arbejde på 30 timer? Måske endda mere effektivt, fordi der er overskud samt mulighed for at tage sig af børn og familie? Det gamle timesamfund stammer fra industrialderens tid. Og før det fra landbrugssamfundet, hvor arbejde og fritid stort set var det samme. Hvis man ville overleve, måtte må gå ud på marken. Ellers var det sult. Simpelt men til at forstå.

Velfærdssamfundet har skabt en lang række goder, som de fleste af os tager for givet. Vi forventer at kunne blive hentet af en ambulance, få vejhjælp, blive behandlet i sundhedsvæsenet, få passet vores børn, komme på et plejehjem og meget, meget mere. Til gengæld betaler vi med nogle af verdens dyreste skatter og afgifter. Hvordan det overhovedet kan hænge sammen, er en gåde for mange fra andre lande. Vi har historisk lånt en del til festlighederne i udlandet, da Danmark har en god kreditvurdering. Vi har i længden klaret os godt med eksport. Men intet varer som bekendt evigt. Og andre lande har også befolkninger, der gerne vil have et godt liv. Når vi køber bunker af kinesiske varer i butikkerne, så sender vi også penge den vej, mens der samtidig er brug for færre manuelle arbejdspladser i Danmark. Af samme grund af uddannelser og know how i høj kurs. Det er der, vi kan gøre en forskel på den globale verdensmarked.

Men tingene står til at ændre sig markant fra 2025. Efter en række år med ustabilitet i den amerikanske udenrigspolitik, fremført af en vag og naiv udenrigsminister i USA, er Donald Trump tilbage. Han har under hele valgkampen lovet, at han vil ændre kurs. Der er lagt op til en konfrontation med EU, hvor man frygter for den handelskrig, der kan komme som en konsekvens af de uenigheder, der lurer under overfladen. Det er ikke mindst energimarkedet, der har et kæmpe problem:

Et velfungerende samfund har brug for billig og effektiv energi. Det har vi ikke længere i Europa. Privatisering og monopoler, karteller og meget andet, har taget magten, så der nu er enorme udfordringer for mange med at kunne betale for det. Det er prisstigninger, der er lagt ovenpå de i forveje dyre varer, med den konsekvens, at der har været en markant opbremsning hos mange virksomheder. Lønningerne er ikke fulgt med. Det er overførselsindkomsterne heller ikke; de er stort set uændrede, selvom priserne er steget med op til 50 procent.

Dette er vigtigt. Når en stor del af befolkningerne i Europa begynder at reducere deres forbrug, får det konsekvenser for økonomien. Politikerne har været særdeles udygtige til at regulere og tage hensyn til dette problem. Måske har de tænkt, at man så kan spare nogle penge. Men det er et kortvarig gevinst, for i den sidste ende køber folk på overførselsindkomster ind for det meste af deres indkomst, og når de penge mangler hos butikkerne, presses omsætningen. Høje priser virker heller ikke. Det betyder nemlig mindre produktion. Men på trods af disse økonomiske overvejelser, er det mest af alt et spørgsmål om, at de sidste tre år har vist, at de europæiske samfund er særdeles sårbare overfor kriser på energimarkedet. Der er brug for en markant ændring af den eksisterende kurs.

Hvis der kommer en handelskrig med USA, så vil det yderligere forstærke udfordringerne. Vi har derfor brug for billig energi, og priserne skal være sat fast, så alle har råd til at betale for det. Man kan frygte, at der lurer en forstærket krise på energimarkedet i 2025. Hvad er der konkret sket, siden priserne sidst eksploderede? Har man arbejdet med at få ændret strukturen? Er der skabt sikkerhed for kunderne? Eller vil vi atter opleve det vilde vesten på energimarkedet, mens de store spillere blot trækker på skuldrerne og siger “betal”?

Er der grænser for, hvor meget folk er villige til at betale for vand, varme og el? Vi har forsømt at prioritere dette område. Alt for lidt brugerindflydelse, alt for ugennemsigtig en struktur. Alt for mange interesser, med alt for mange penge. Det er risikabelt. For energi er absolut nødvendig for stabilitet og udvikling. Desværre er der for få politikere, der reflektere over dette, hvorfor det fylder alt for lidt i den førte politik. Men vi kan opfordre politikerne til at reflektere over det i juletiden:

Hvordan vil du sikre danskerne mod endnu en energikrise med priser på himmelflugt?

Danmark knuste Tyskland

Af

-

21:09 - 7. december