Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.
Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen, og derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.
– Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.
– Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer.
– Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere.
Nej til en krigsskat For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen.
– Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral.
Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra.
– For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.
Et effektiviseringskrav på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.
Vi skal være konkurrencedygtige DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.
– Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv.
Lars Sandahl Sørensen siger, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.
– Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde, så vi på den måde kan være med til at betale den voksende regning, forklarer han.
– Vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund.
Fredericia-virksomheden Byens Rens ApS har oplevet en markant vækst og er nu Danmarks største renseri. Med en omsætningsstigning på mere end 40% og en bundlinjeforbedring på 56% har virksomheden for alvor slået sit comeback fast.
For få år siden var situationen en anden. Ejer Ricky Kenbjerg oplevede en konkurs, men har formået at genrejse virksomheden, der i dag drives med en sund økonomi og stærk markedsposition.
Byens Rens har de seneste måneder øget antallet af ansatte og har nu 68 medarbejdere – en stigning fra 60 i august. Virksomhedens vækst er drevet af en stærk tilstedeværelse på Sjælland samt en volumen, der gør det muligt at udnytte den topmoderne produktion.
– Vi har vundet 800 firmakunder i træk og har aldrig tabt til en konkurrent endnu, så vores koncept om ‘Jysk kvalitet på den Københavner-nemme måde’ må virke, lyder det Ricky Kenbjerg.
Trods de stærke resultater er der fortsat potentiale for forbedringer. Byens Rens bruger i dag 7 millioner kroner på distribution, men her vurderes der at være mulighed for optimering, hvilket kan styrke bundlinjen yderligere.
Flere tendenser i markedet understøtter virksomhedens vækst:
• Cirkulær økonomi er i fokus, særligt blandt yngre forbrugere, der efterspørger bæredygtige løsninger.
• Convenience-kulturen gør rensning til et oplagt alternativ til at købe nyt.
• Økonomisk bevidste forbrugere, især i Jylland, vælger i stigende grad at rense deres tøj fremfor at investere i nyt.
Strategi: “Mere for Flere”
Fremadrettet vil Byens Rens fortsætte sin aggressive vækststrategi. “Mere for Flere” er virksomhedens mantra, der handler om at komme endnu tættere på kunderne og fortsætte den stærke kundeekspansion.
Byens Rens ApS har hjemme på Jupitervej 7 i Fredericia og tegnes af direktør Ricky Kenbjerg, der også ejer 100 procent af virksomheden.
Regnskabsresultater for Byens Rens ApS
Byens Rens ApS har i 2024 oplevet en markant forbedring af sin økonomiske situation. Virksomheden præsenterer en bruttofortjeneste på 10,89 mio. kr., hvilket er en stigning fra 8,59 mio. kr. i 2023.
Driftsresultatet lander på 1,18 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 812.858 kr. året før. Resultatet før skat er steget til 1,09 mio. kr., mens årets resultat efter skat ender på 855.448 kr. – en vækst fra 548.744 kr. i 2023.
Virksomhedens egenkapital er styrket væsentligt og udgør 1,44 mio. kr. ved årets udgang mod 588.744 kr. året før. Samtidig har Byens Rens valgt at udbetale et ordinært udbytte på 175.000 kr., hvilket ikke var tilfældet i 2023.
På omkostningssiden har Byens Rens distributionsomkostninger på 6,61 mio. kr., hvilket afspejler det høje aktivitetsniveau. Administrationsomkostningerne er steget til 3,04 mio. kr., hvilket kan tilskrives væksten i forretningen.
Virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser er reduceret fra 2,85 mio. kr. i 2023 til 2,55 mio. kr. i 2024.
Samlet set viser regnskabet en stærk økonomisk udvikling for Byens Rens ApS, der nu står med en sund bundlinje og et styrket kapitalgrundlag til at understøtte fremtidig vækst.
Tre styrkepositioner kendetegner Billund Kommunes byer på tværs: Lokal stolthed og handlekraftige fællesskaber, et godt børne- og ungeliv samt turismeudvikling og stærke oplevelser. Det er blandt konklusionerne i en række byprofiler for kommunens syv største byer, som kommunalbestyrelsen netop har godkendt.
Der blev nikket hele vejen rundt, da kommunalbestyrelsen tirsdag aften godkendte byprofilerne for Billund Kommunes syv største byer; Grindsted, Billund, Sønder Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Filskov og Stenderup-Krogager.
For hvad er den enkelte by kendt for? Hvad drømmer byens borgere om? Og hvad kendetegner kommunen på tværs af byerne? Det satte Billund Kommune sig for at undersøge i tæt samarbejde med borgerne og andre aktører, hvilket har resulteret i en række byprofiler for kommunens syv største byer.
De nu godkendte byprofiler peger på tre styrkepositioner, som går igen i byerne, og hvor der er et særligt udviklingspotentiale for at løfte byerne enkeltvis og samlet set de kommende år. De tre områder er lokal stolthed og handlekraftige fællesskaber, et godt børne- og ungeliv samt turismeudvikling og stærke oplevelser.
Borgmester Stephanie Storbank ser et stort potentiale i de nye byprofiler.
– Jeg er glad for, at vi nu står med syv byprofiler, som viser os, hvad vi allerede gør godt i vores byer, og hvor vi med fordel kan fokusere vores indsatser de kommende år for at løfte byerne yderligere. Jeg håber også, at byprofilerne kan bidrage til, at der opstår flere samarbejder på tværs af byerne, så vi styrker sammenhængskraften i vores kommune, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Bag byprofilerne ligger et politisk ønske om at skabe det bedst mulige grundlag for samarbejde på tværs af byer, kommune og samarbejdspartnere. Billund Kommune inviterer derfor til et borgermøde i løbet af sommeren, som samler borgere og aktører fra kommunens byer på tværs.
Tæt samarbejde bag byprofilerne
I arbejdet med at udarbejde byprofilerne har der været en grundig proces, hvor landdistriktsråd, lokalråd, borgere, kommunalpolitikere og mange andre aktører har været involveret.
Der har blandt andet været afholdt et borgermøde og syv profilcaféer – én i hver by – hvor borgere har haft mulighed for at sætte ord på, hvad de mener kendetegner netop deres by. Derudover er der udpeget ambassadører fra de syv byer, som har interviewet 46 af deres medborgere.
– Vores byer er stærke – sammen og hver for sig. Og jeg er enormt glad for den store opbakning, der har været, så vi sammen er nået i mål med byprofilerne. Det stemmer godt overens med den lokale stolthed og de handlekraftige fællesskaber, jeg som borgmester oplever alle steder, jeg kommer. Frivillige kræfter skaber nemlig noget godt for hinanden i alle vores byer. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle borgere, som har engageret sig i arbejdet med at udvikle byprofilerne. Det lokale kendskab er uvurderligt, og jeg sætter meget stor pris på det gode samarbejde, fortæller borgmester Stephanie Storbank.
Det glæder Johan Andersen, der er formand for Billund Landdistriktsråd, at landdistriktsråd, lokalråd og borgere har været med fra start til slut i processen.
– Det har virkelig været opløftende at mærke, hvordan vi er blevet inviteret med helt ind i maskinrummet, og det understreger bare, at det ikke er kommunens projekt alene, men et fælles projekt, som vi føler et stort medejerskab over. Det, tror jeg, er det allerbedste udgangspunkt for det videre arbejde, hvor jeg håber, at vi kan styrke samarbejdet på tværs af byerne, udtaler Johan Andersen, formand for Billund Landdistriktsråd.
Fakta: De tværgående styrkepositioner med udviklingspotentiale
Det tredje og sidste udviklingsspor er turisme, som ifølge byprofilerne har potentiale til at styrke alle byerne både individuelt og som en samlet enhed. Hver by kan udvikle sine egne unikke attraktioner eller oplevelser, der tiltrækker danske og internationale besøgende – hvad end det er historiske steder, naturoplevelser, kunstudstillinger eller temaparker. Et tæt samarbejde mellem byerne og aktører omkring byerne vil desuden kunne skabe en sammenhængende turismeoplevelse gennem fælles markedsføringskampagner og koordinerede initiativer.
Byprofilerne peger på, at en af de mest markante styrker i de syv byer er de lokale fællesskaber, der særligt er til stede i de mindre byer. Her har borgerne samlet sig omkring fællesskabsinitiativer, der styrker sammenholdet og den lokale stolthed i byen. Samtidig peger byprofilerne på, at det vil være gavnligt i Grindsted og Billund, hvis erfaringerne fra de mindre byer kan bruges til at styrke fællesskabet i de to byer. Derudover vurderes det, at den lokale identitet kan styrkes yderligere ved at fremhæve byernes unikke historie, kultur og traditioner, mens det er vigtigt at samle borgerne omkring fællesskabsaktiviteterne og få de yngre generationer med for at fremtidssikre fællesskaberne.
Et godt børne- og ungeliv er et vigtigt fokusområde for Billund Kommune som hjemsted for Børnenes Hovedstad, hvor der er et rigt udbud af fritidstilbud, ligesom børn og unge får mulighed for medindflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Ifølge byprofilerne kan kommunens fokus på børne- og ungelivet blive endnu stærkere, hvilket vil løfte byerne individuelt, skabe sammenhæng samt fastholde og tiltrække flere borgere.
Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.
I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.
Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.
Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.
Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.
Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.
For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.
Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.
At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.
Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.
Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.
Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.
Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.
Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.
Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.
De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt viser, at antallet af indbrud i private hjem i 2024 er det laveste på landsplan i 50 år. I Syd- og Sønderjylland er udviklingen dog mere blandet, hvor nogle kommuner oplever en stigning, mens andre ser store fald.
Samlet set er antallet af indbrud i regionen steget med fem procent fra 2023 til 2024.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bo Trygt tirsdag.
Kolding Kommune er den eneste i regionen, hvor antallet af indbrud er steget siden 2019. Med 474 indbrud i 2024 – en stigning på 44 procent i forhold til året før – har Kolding nu det højeste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Niveauet ligger på 494, hvilket er langt over regionsgennemsnittet.
Udviklingen skiller sig markant ud fra resten af regionen, hvor de fleste kommuner har oplevet et fald i indbrudstal over en femårig periode. I Tønder, der har set det største fald, er antallet af indbrud næsten halveret siden 2019.
Fald i Fredericia, men stadig højt niveau
I Fredericia er udviklingen anderledes. Med 159 indbrud i 2024 er antallet faldet med 19 procent i forhold til året før. Set over en længere periode er faldet endnu mere markant – i 2019 blev der registreret 282 indbrud i Fredericia, hvilket betyder, at niveauet i dag er 44 procent lavere end for fem år siden. Selvom Fredericia har oplevet et positivt fald, ligger kommunen dog stadig i den høje ende af skalaen med 302 indbrud pr. 100.000 indbyggere, hvilket er over regionsgennemsnittet, og på niveau med Vejle.
Store forskelle i regionen
Mens Kolding ligger højest, er Fanø den sikreste kommune i regionen. Kun to indbrud blev registreret i 2024, hvilket giver en indbrudsrate på 61 pr. 100.000 indbyggere. Også Sønderborg ligger lavt med 123 indbrud, svarende til 166 pr. 100.000 indbyggere.
I Varde har man set den største procentvise stigning med 126 indbrud i 2024, en stigning på 50 procent fra året før. Tønder har derimod haft den største nedgang, hvor antallet af indbrud er faldet med 35 procent fra 2023 til 2024.
Bo Trygt: “Det er vigtigt at fortsætte indsatsen”
Selvom antallet af indbrud i Danmark er det laveste i 50 år, påpeger Bo Trygt, at der fortsat er behov for en fælles indsats for at bekæmpe kriminaliteten.
– Vi er nået rigtig langt med at forebygge indbrud i Danmark, hvilket er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der bl.a. på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.
Samtidig oplever organisationen en øget interesse for forebyggelse blandt beboere og grundejerforeninger.
– Også ude i landets boligkvarterer oplever vi en stor interesse for at forebygge indbrud. Vores Bo trygt-korps, der består af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i lokalområdet, har travlt, siger hun.
Trods det historisk lave antal indbrud har Danmark stadig en højere indbrudsrate end vores nabolande.
– 14.405 indbrud er det laveste antal indbrud i mere end 50 år, hvilket er utrolig glædeligt. Men når det er sagt, sker der fortsat alt for mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Et indbrud er meget ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig kilde til utryghed – både hos ofrene, i nabolaget og generelt. Derfor skal vi fortsat arbejde for at bekæmpe indbrud, siger Britt Wendelboe.
På landsplan blev der i 2024 altså anmeldt 14.405 indbrud, hvilket er en lille nedgang fra 2023, hvor tallet var 14.844. For ti år siden lå tallet på over 36.000. Bo Trygt peger på nabohjælp, bedre sikring af boliger og øget samarbejde mellem politi og kommuner som vigtige faktorer i den positive udvikling.
Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.
Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.
Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:
– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.
Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger
Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.
Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.
Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.
Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.
All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.
Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.
Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.
Kongelig ankomst og en ventende folkemængde
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.
Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.
Håndboldheltene samler familie op undervejs
Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?
Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.
Spillerbussen rammer Rådhuspladsen
Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.
Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.
Den formelle del bag Rådhusets mure
DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.
Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.
Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket
Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.
For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.
Anførerens taknemmelighed
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:
– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”
Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.
Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark
Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:
– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse. Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.
– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.
Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.
Fejringen, der vil blive husket “forevigt”
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.
For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.
I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.
For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.
Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Efter Ryanairs udmelding om at lukke sin base i Billund ved udgangen af marts, melder Billund Lufthavn nu selv ud om situationen. Samtidig viser nye tal, at lufthavnen oplevede en passagervækst på seks procent i januar sammenlignet med samme måned sidste år.
Ryanairs beslutning skyldes den nye passagerafgift, der trådte i kraft ved årsskiftet. Administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, understreger dog, at selskabet endnu ikke har sat billetter til salg fra Billund efter marts, men at der stadig er håb.
– Vi har allerede set, hvordan Ryanair har reduceret kapaciteten i Billund over de seneste år, grundet øgede omkostninger, og nu fortsætter udviklingen ind i 2025. Som det ser ud nu, har selskabet ikke sat billetter til salg fra os efter udgangen af marts. Det håber vi selvfølgelig kommer til at ske. Vi arbejder sideløbende aktivt på at tiltrække nye flyselskaber, der kan tilføre kapaciteten og nye destinationer til lufthavnen, siger han.
For passagerer, der har booket Ryanair-billetter til sommerprogrammet, kan Billund Lufthavn ikke præcisere konsekvenserne, men henviser direkte til Ryanair.
Flere flyselskaber opruster i Billund
Selvom Ryanairs fremtid i Billund er usikker, ser lufthavnen en positiv udvikling i netværkstrafikken. Flere europæiske flyselskaber har udvidet deres aktiviteter fra Billund.
– Vi kan således glæde os over at vi har en vækst på godt 6 procent i passagertallet i januar 2025 målt mod januar 2024. Det er derfor for tidligt at konkludere, hvordan udviklingen bliver i 2025. Det er dog positivt at se, at netværksselskaberne investerer i Billund Lufthavn og øger kapaciteten markant. Blandt andet har KLM, Lufthansa og British Airways opskaleret deres trafik til henholdsvis Amsterdam, München og London Heathrow. Samtidig forbereder SAS sig på at åbne en ny rute til København, hvilket tilføjer endnu en stærk hub til vores netværk, siger Jan Hessellund.
Samtidig er sommerens ferierejser i høj kurs, og flere selskaber udvider deres ruteprogram. Norwegian fortsætter ruterne til Mallorca, Alicante og Málaga, mens flere rutefly til Tyrkiet også er på vej. Hertil kommer et bredt charterprogram, der sikrer, at der er mange muligheder for dem, der vil rejse mod varmere himmelstrøg.
Luftfragt stabiliserer sig efter rekordår
På luftfragtområdet har Billund Lufthavn oplevet en tilbagegang i januar, men det sker efter en ekstraordinær vækst i 2024. I alt blev der håndteret 6.318 tons luftfragt i årets første måned, hvilket er ni procent mindre end samme periode sidste år.
– Sidste års vækst var ekstraordinær, så vi vidste, at vi ville se en mere afdæmpet start i år. Men vi oplever stadig et dynamisk marked og er godt rustet til at tilpasse os de fremtidige tendenser, siger Jan Hessellund.
Billund Lufthavn forventer, at væksten i luftfragt vil fortsætte i 2025, blandt andet drevet af stigende e-handel og ændrede handelsmønstre.
Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.
Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.
– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.
Lillebælt blandt de berørte områder
Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.
Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.
– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.
Omfattende ændringer for fiskeriet
I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.
Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.
