7.9 C
Copenhagen
tirsdag 3. juni 2025

Justitsministeren vil nedbringe lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet

0

Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal reducere de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skal gøre det lettere for pårørende og værger at træffe økonomiske beslutninger uden Familieretshusets godkendelse.

Ifølge Justitsministeriet vil lovforslaget blandt andet reducere antallet af dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse, samt introducere et nyt, mere simpelt alternativ til visse værgemål. Tiltagene skal bidrage til at afhjælpe de lange ventetider, der har skabt udfordringer for borgere, som er afhængige af økonomiske midler, men ikke selv kan administrere dem.

Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver behovet for en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling:

– Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar. Vi er simpelthen nødt til at sætte tempo på sagsbehandlingen. Det kan ikke være rigtigt, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende. Derfor foreslår vi en række tiltag, der skal lette Familieretshusets administration, bl.a. ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse. Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål.

Centrale ændringer i lovforslaget

Lovforslaget indebærer en række justeringer af værgemålsloven, der skal gøre sagsbehandlingen mere smidig. Et af de centrale tiltag er indførelsen af et nyt alternativ til værgemål, hvor nære pårørende kan få adgang til at varetage visse økonomiske dispositioner, som betaling for en plejehjemsplads, uden at der skal etableres et formelt værgemål. Dette vil kun kræve en attest fra Familieretshuset, hvilket kan udstedes hurtigt og uden væsentlig sagsbehandling.

Samtidig fjernes kravet om, at værgen skal sikre bevarelse af formuen, og i stedet bliver det et krav, at midlerne anvendes til gavn for den person, der er under værgemål. Der bliver heller ikke længere behov for Familieretshusets godkendelse af ethvert formueforbrug, hvilket skal lette den administrative byrde og gøre det nemmere at sikre den nødvendige økonomiske støtte.

Derudover bliver der indført en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt værge kan varetage, så opgaverne fordeles bedre. Samtidig skærpes kravene til værger, så det bliver tydeligere, at de skal være egnede til opgaven, og hvis en værge misbruger sit hverv, kan det fremover sanktioneres med en bøde.

Sagsbehandlingen skal også effektiviseres ved, at ansøgere om værgemål fremover selv skal vedlægge en lægeerklæring og en udtalelse fra en relevant institution, i stedet for at myndighederne skal stå for at indhente dokumentationen. Endelig bliver udbetaling af vederlag til faste værger mere standardiseret for at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis.

Lovforslaget ventes fremsat i marts og vil blive fulgt op af yderligere ændringer i værgemålsbekendtgørelsen og sagsbehandlingsbekendtgørelsen senere på foråret. Disse ændringer skal yderligere lette processen for værger og pårørende.

En løsning på lange ventetider

Ifølge Justitsministeriet har de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet været en udfordring i årevis, særligt i forbindelse med beskikkelse af værger og godkendelse af formueforbrug.

Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Civilstyrelsen samt drøftelser med Social- og Boligministeriet og Familieretshuset. Høringsperioden er nu i gang, og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget i løbet af foråret.

ROCKWOOL tilslutter sig Trekantområdets grønne energisamarbejde

0

ROCKWOOL har meldt sig ind i Triangle Energy Alliance (TEA), et samarbejde mellem kommuner og virksomheder, der arbejder med at koble energisystemer for at mindske spild og udnytte ressourcer mere effektivt. Med partnerskabet ønsker ROCKWOOL at undersøge mulighederne for at integrere ilt fra brintproduktion i sin egen produktionsproces.

Muligheder i brintproduktion

ROCKWOOL har i flere år arbejdet med at reducere sit energiforbrug og udnytte overskudsvarme fra produktionen. Administrerende direktør for ROCKWOOL Nordics, Frank Ove Larsen, ser en mulig kobling mellem virksomhedens behov for ilt og den voksende brintindustri i Trekantområdet.

Da jeg besøgte Everfuels brintfabrik i Fredericia sidste år, så jeg en åbenlys mulighed for kobling mellem elektrolyse og vores produktion. Ilt er et spildprodukt fra brintproduktion, og vi har et behov for ilt for at øge effektiviteten i smelteprocessen, når vi producerer stenuld. TEA-partnerskabet er interessant, fordi energi- og produktionsvirksomhederne og kommunerne – ligesom os – har høje ambitioner for at udfase fossile energikilder og råstoffer, siger han.

ROCKWOOL producerer isoleringsmaterialer gennem en smelteproces, der kræver meget høje temperaturer. Ifølge virksomheden kan ilt fra brintproduktion være med til at gøre denne proces mere effektiv.

TEA-partner værdikæde. Kilde: TEA

Tværgående samarbejde om energi

Triangle Energy Alliance samler 34 virksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner, der arbejder for at optimere energiforbruget og skabe sammenhæng mellem forskellige energikilder. Ifølge TEA’s bestyrelsesformand, Anders Frandsen, kan ROCKWOOLs deltagelse bidrage til at styrke samarbejdet.

Det er virksomheder som ROCKWOOL, der engagerer sig i konkrete løsninger, der udfaser fossile kilder fra vores hverdagsprodukter. Varme, vand, CO2, ilt er de mest oplagte råstoffer, men listen over potentialerne er lang, forklarer han.

TEA arbejder blandt andet med at skabe bedre sammenhæng mellem produktion, lagring og forbrug af energi i Trekantområdet, hvor der i forvejen er en stærk energiinfrastruktur.

Infrastrukturer i Trekantområdet understøtter. Kilde: TEA

Afprøvning af nye løsninger

ROCKWOOL har de seneste år skiftet fra kul og koks til biogas og grøn strøm på sine danske fabrikker. Med deltagelsen i TEA vil virksomheden nu undersøge, hvordan brint og ilt kan spille en rolle i fremtidens energiforbrug.

Samarbejde og bedre forståelse for hinanden er vejen frem til at sænke virksomhedernes og kommunernes miljø- og klimabelastning, så vi udnytter råstoffer mere effektivt, og forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidigt bevarer vi arbejdspladser, som tilpasser sig fremtiden og skaber indsigt til inspiration i Danmark og verden, når vi omstiller os sig til en ny hverdag baseret på vedvarende energikilder og råstoffer. Rockwools energifaglige kompetencer, store behov for energi til produktionen, lange erfaring med at udnytte overskudsvarme og den lokale forankring bibringer TEA-partnerskabet nyt perspektiv og værdi, afslutter Frank Ove Larsen.

Samarbejdet mellem TEA’s medlemmer fortsætter med at afsøge, hvordan forskellige energikilder kan bindes bedre sammen i den regionale og nationale energiforsyning.

Vintervejr kan være på vej mod Danmark

0

Efter en periode med mildt vintervejr tyder flere vejrprognoser nu på, at iskolde vinde fra øst kan presse sig på. Et kraftigt højtryk over Sibirien opbygges i løbet af næste uge, og det kan sende iskold luft ind over Danmark.

Frem mod næste weekend kan slud og snebyger ramme landet flere steder, og dagtemperaturen ventes at ligge mellem 0 og 3 grader. Samtidig vil der være udbredt nattefrost, som kan skabe glatte veje. Dog kan vintervejret muligvis allerede slå igennem fredag.

Fredag kan et lavtryk bevæge sig vestpå syd for Danmark og bringe mere udbredt sne og blæst med sig. Hvor stor en del af landet, der bliver berørt, afhænger dog af lavtrykkets præcise bane. Prognoserne er endnu usikre, men situationen følges tæt.

Denne morgen er det skyet i det meste af landet, og i den sydlige del er der diset med risiko for tåge og rimtåge. Flere steder meldes der om glatte veje, særligt i Kolding og Middelfart. I løbet af dagen vil disen og tågen lette, og solen kan hist og her kigge frem – især i de østlige egne.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Ustyrlige Danmark vandt VM igen

0

Danmark er verdensmester for fjerde gang på stribe efter en imponerende sejr på 32-26 over Kroatien. Halvlegsresultatet var 16-12, men det var efter pausen, at danskerne for alvor tog teten og trak afgørende fra.

Kroatien kæmpede hårdt i første halvleg og holdt sig inden for rækkevidde, men med fem minutter tilbage af kampen kogte det over for kroaterne. Tre udvisninger i samme sekvens satte en stopper for deres comebackforsøg, og Danmark kunne dermed fejre endnu et verdensmesterskab.

Topscorer for Danmark var Mathias Gidsel, der satte 10 mål ind i kampen, og hans præstation blev en af de mest markante i opgøret.

Der var dog tidlige tegn på, at kampen ville blive intens. Allerede tre minutter inde i første halvleg fik Simon Pytlick en knytnæve i halsen fra en kroatisk forsvarsspiller, hvilket resulterede i en to minutters udvisning. Senere i halvlegen fik Marko Mamic direkte rødt kort for et hovedløst overfald på Gidsel. Udvisningen satte en markant bremse for den kroatiske defensiv, som aldrig kom sig efter hændelsen.

Selvom Danmark blev udfordret af det aggressive kroatiske forsvar i første halvleg, gik de til pause med en komfortabel føring. Magnussen, Pytlick og Gidsel var blandt de spillere, der virkelig fik sat gang i angrebene mod Kroatiens forsvar.

På målmandsposten fortsatte Emil Nielsen sin stærke VM-form. Hans præstationer i målet, blandt andet på en række panikafslutninger fra kroaterne, blev en uundværlig del af Danmarks succes. Jannick Green fik også sin andel af jubelscenerne, da han redde et straffekast tidligt i anden halvleg.

Mens publikum i Oslo, med hele 13.384 tilskuere, skabte en fantastisk stemning, var det danskernes fans, der fik det sidste ord i slutningen af kampen. For selvom kroaterne havde en stor tilstedeværelse på tribunerne, kunne de ikke hamle op med den danske maskine på banen.

Ved 40 minutters spil var Danmark foran med ni mål, og det var tydeligt, at ingen kunne følge med i danskernes tempo. Kroaterne, der er kendt for deres spektakulære comebacks, havde ikke kræfterne til at vende opgøret.

Kampen bød også på et følelsesladet øjeblik, da den kroatiske legende, Domagoj Duvnjak, spillede sin sidste landskamp. Han fik lov at score kampens sidste mål, men kunne ikke forhindre Danmark i at udbygge deres verdensmesterskabsrekord.

Danmark er nu den første nation til at vinde verdensmesterskabet fire gange på stribe

DIF: Fantastisk talentudvikling bag enestående bedrift

0

Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og talentudviklingen i dansk håndbold på baggrund af endnu en fantastisk VM-guldmedalje.

Når man vinder noget tre gange i træk, er der tale om et hattrick. Når man vinder noget fire gange i træk, bliver det vanskeligt at finde de rette gloser.

– Ja, jeg er faktisk næsten tom for ord – på den gode måde, siger DIF’s formand, Hans Natorp oven på Danmarks fjerde VM-håndboldguld  – i træk. 

– Jeg ønsker håndboldherrerne og DanskHåndbold et kæmpe tillykke med den suveræne VM-titel. Det er fuldstændigt fantastisk og enestående, at vi har så dygtig en håndboldgeneration, der giver os sejr efter sejr og oplevelse efter oplevelse. Det skal vi nyde og værdsætte, for sådan en succes kommer ingen sovende til, lyder roserne fra Hans Natorp.

Formanden for Danmarks Idrætsforbund hylder samtidig talentudviklingen i dansk håndbold som blandt andet har betydet, at verdensstjerner som Mikkel Hansen og Niklas Landin har kunnet stoppe deres forrygende landsholdskarrierer for blot at bane vejen for andre nye kæmpe stjerner som Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen   

– VM-guldet hviler på skuldrene at et unikt foreningsliv i håndbolddanmark, tusindvis af engagerede frivillige og ikke mindst et forbund, der konstant formår at udvikle sine talenter i den rigtige retning – og for manges vedkommende mod den ultimative verdensklasse, siger Hans Natorp.

Live: Danmark spiller VM-finale

0

Så er dagen kommet. Danmark spiller VM-finale mod Kroatien, men lykkes det danskerne at vinde? Følg kampen her.

Danmark jagter fjerde VM-titel i træk

0

Når Danmark søndag klokken 18:00 løber på banen i Oslo, er det med en klar mission: at vinde VM for fjerde gang i træk. 

Kroatien står på den anden side af banen i en gentagelse af EM-finalen fra 2008, der også blev spillet i den norske hovedstad. Dengang sejrede Danmark med 24-20 og sikrede sin første EM-titel – nu jagter holdet endnu en triumf på norsk grund.

De danske verdensmestre har fejet al modstand af banen og rider videre på den bølge af selvtillid, der blev skabt i Jyske Bank Boxen. Nikolaj Jacobsens tropper har spillet med en præcision og et tempo, som ingen har kunnet matche, og de er tårnhøje favoritter inden finalen. Rasmus Lauge og Mathias Gidsel har været styrende i angrebet, mens det defensive fundament med Emil Nielsen i målet har været urokkeligt.

Kroatisk kampånd og Kuzmanovic’ magi

Kroatien har måttet slide sig vej til finalen. Efter en ujævn turnering lykkedes det med hiv og sving at nå semifinalen, hvor Frankrig ventede. Her leverede Dagur Sigurdssons mandskab en taktisk genistreg og sendte franskmændene ud med 31-28. En overlegen første halvleg, hvor Kroatien førte 18-9, lagde grunden for sejren. Målmand Kuzmanovic var en mur, og det offensive kroatiske forsvar efterlod Frankrig handlingslammet.

På papiret er Danmark et niveau over Kroatien, og finalen spilles langt fra den hjemmebane i Zagreb, der tidligere har givet kroaterne momentum. Samtidig har Danmark vist sig uhyre stærke, når det gælder, og holdet har endnu ikke for alvor været presset i turneringen. Kroatien har brug for endnu en perfekt præstation, hvis de skal skabe en sensation – men favoritværdigheden ligger tungt på Danmark.

Varsel om tæt tåge og rimtåge i store dele af landet

0

DMI har udsendt varsel for tæt tåge og rimtåge, der dækker store dele af landet. Flere steder er sigtbarheden nede under 100 meter, hvilket opfylder kriteriet for tæt tåge.

I løbet af natten vil temperaturen mange steder falde til under frysepunktet, hvilket kan omdanne tågen til rimtåge og skabe glatte veje. Kombinationen af fugtig luft, svag vind og huller i skydækket skaber de rette betingelser for, at tågen kan fortsætte gennem natten.

Varslet forventes at gælde hele natten og ophæves først søndag morgen eller formiddag.

Kilde: DMI

Fredericia forbigået i brintinfrastruktur: ‘Vi er meget ærgerlige’

0

Regeringens plan for en ny national brintrørsinfrastruktur skaber bekymring i Trekantområdet, hvor Fredericia har en væsentlig rolle i dansk brintproduktion. Mens første fase af projektet prioriterer Esbjerg, Vejen og den dansk-tyske grænse, frygter Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance, at manglen på en garanti for en fremtidig udvidelse til Fredericia kan svække forsyningssikkerheden og hæmme investeringer i grøn brint. Bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), er skuffet over den manglende garanti og understreger nu, at han vil fortsætte arbejdet for at sikre Fredericia en plads i planerne.

Frygter usikker fremtid for Fredericia

Fredericia huser både Danmarks næststørste brintfabrik og et af landets to raffinaderier, som leverer brændstoffer til store dele af Vestdanmark. Alligevel har regeringen ikke givet nogen forsikringer om, at byen senere vil blive koblet på den nye brintinfrastruktur.

– Vi er blevet overset, og vi synes, det er ærgerligt. Som vi også skriver i pressemeddelelsen, så kunne det godt ske, at der er nogle tidsforskydninger i det her, men vi er meget, meget kede af, at vi ikke har fået en garanti på, at et brintrør kommer til Fredericia, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle.

Han peger på, at en forlængelse af brintrøret fra Vejen til Fredericia kun kræver en ekstra strækning på omkring 40 kilometer – en forholdsvis beskeden investering i det samlede projekt.

En beslutning uden garanti for fremtiden

Ifølge borgmesteren har Trekantområdet i længere tid arbejdet målrettet for at få Fredericia med i planerne. De har accepteret, at byen ikke er med i første fase, men skuffelsen ligger i, at de ikke har fået en garanti for en senere tilkobling.

– Der er truffet en beslutning, der ikke går vores vej, og det ærgrer os selvfølgelig rigtig meget. Vi har arbejdet intenst med det her i samarbejde med Trekantområdet og de virksomheder, der er afhængige af de her store investeringer. Så det er bestemt ikke fordi, at man fra regeringens side har truffet en beslutning på et oplyst grundlag, siger han.

Christensen lægger heller ikke skjul på, at nyheden kom bag på ham.

– Det kom som en overraskelse for mig. Jeg har jo ikke været med inde i maskinrummet, så det her var virkelig uventet. Da jeg fik det at vide, blev jeg meget overrasket, fortæller han.

Fredericia fortsætter kampen for en garanti

Selvom beslutningen er truffet, giver Trekantområdet ikke op. De ønsker en ny dialog med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard for at sikre, at Fredericia bliver en del af infrastrukturen i fase 2.

– Nu har vi tabt et slag, men krigen er ikke tabt, og vi vil vedholdende holde fast i det. Jeg synes personligt, at vi er nogle af dem, der er længst fremme. Vi har i dag en af landets bedst fungerende brintfabrikker, og derfor er det endnu mere ærgerligt, at vi ikke er med i det her, siger Christensen.

Han understreger, at arbejdet fortsætter, og at Trekantområdet vil presse på for at få en garanti fra regeringen.

– Politik er jo politik. Jeg har ikke talt med ministeren om det her, for det er jo lige blevet meldt ud. Men vi vil blive ved med at arbejde for at få en garanti for, at det kommer til vores område. Det er jo en del af vores strategi, og vi gør det i samarbejde med de virksomheder, der allerede har investeret rigtig mange millioner i grøn omstilling, siger han afsluttende.

Læs også

Brintprojektet holder ikke økonomisk

0

Regeringens beslutning om ikke at inkludere Fredericia i første fase af brintrørsinfrastrukturen er fornuftig, mener Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd.

Han har længe været kritisk over for de økonomiske og praktiske forudsætninger for brintprojekterne og mener, at der ikke er grundlag for massive investeringer i en infrastruktur, som hverken industri eller marked efterspørger.

– Regeringen mener, at borgernes penge er bedre brugt på noget andet end at investere i et enormt brintnetværk på tværs af Jylland, når selv industrien ikke har behovet. Vi hører hele tiden, at der står en lang kø af virksomheder, der vil producere strøm i Nordsøen, men i realiteten er der ingen, der laver strøm derude i dag. Hele forudsætningen for at producere brint forsvinder, når der ikke er den nødvendige strømkapacitet til det, siger Byrgesen.

Byrgesen peger på, at selv hvis der var tilstrækkelig produktion af grøn strøm, så er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål omkring, hvordan brinten skal produceres og transporteres.

“Og hvis man så endelig skulle lave brint, hvordan skulle man drive den proces? Med olie, gas eller flis? Og hvornår bliver flis egentlig grønt, når det kommer til stykket? Der er ganske enkelt ikke nogen, der tør investere i projekterne, fordi grundlaget ikke er til stede, siger han.

Han henviser til udviklingen i brintbranchen, hvor flere aktører har trukket sig fra markedet.

– Jeg har hele tiden spurgt: Hvor skal strømmen komme fra? Hvordan skal brinten transporteres? Og hvad koster det? Når man regner på det, så bliver prisen så høj, at det ikke er en bæredygtig forretning. Selv aktørerne i brintbranchen har mistet troen på det. Se bare AOKU, de har lukket deres brinttankstationer i Danmark. Hvorfor skulle regeringen så bruge milliarder på at installere dyre brintrør, når dem, der producerer brinten, ikke engang selv ser potentialet?, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen mener derfor, at det er økonomisk ansvarligt ikke at forlænge ledningen fra Vejen til Fredericia.

– At droppe ledningen fra Fredericia til den dansk-tyske grænse er ikke nogen dramatisk beslutning – det er en nødvendig erkendelse af, at der ganske enkelt ikke er nogen forretning i det. Vi kunne ende med at bruge milliarder af kroner på at lagre brint i en enorm tank, uden at nogen faktisk efterspørger det. Den dag, det giver mening, vil markedet nok selv tage over. Men vi ser jo ikke virksomheder stå i kø for at producere brint, og vi ser heller ikke kunder, der står klar til at købe det, siger han.

For Fredericia ser han ikke et behov for brintinfrastruktur på nuværende tidspunkt.

– Hvad skal vi egentlig bruge al den brint til i Fredericia? Hvis vi havde en brintfabrik, der kunne anvende den rette strøm, ville vi knap nok kunne producere en liter brint til en rentabel pris. Selv hvis vi producerede nok, ville det næppe kunne dække behovet for raffinaderiet eller andre industrielle processer. Det er en god drøm på papiret, men virkeligheden ser anderledes ud, slutter Karsten Byrgesen.