0.5 C
Copenhagen
fredag 10. januar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regionsrådet følger forskergruppens plan mod Grindstedforurening

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Et stort flertal af de forskere, der har fulgt de tre sundhedsundersøgelser i Grindsted, har konkluderet, at undersøgelsesresultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne. Den konklusion er taget til efterretning af regionsrådet, som dog holder muligheden for en opfølgende undersøgelse om 3-5 år for udvalgte sygdomme åben.

Se også: Regionsrådsmødet den 25. november 2024

Et enigt regionsråd valgte i dag at følge de anbefalinger, som regionen har modtaget fra 17 ud af 19 forskere fra den forskergruppe, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted.  

Bo Libergren (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:

– Vi baserer vores beslutning på forskernes anbefalinger, hvor et stort flertal har konkluderet, at resultatet af de tre undersøgelser samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne, og at resultaterne ikke for nuværende giver anledning til en bestyrket mistanke om, at ALS i dag udgør en specifik og uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted. Det, håber jeg, er en besked, som borgerne kan finde ro og tryghed i.

Følger forskernes anbefalinger

Ifølge forskerne kan det godt give mening at holde øje med udviklingen af ALS, fordi sygdommen har fyldt meget for borgerne i Grindsted. Samtidig har undersøgelserne vist, at prostata- og skjoldbruskkirtelkræft optræder lidt hyppigere i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer. Også den anbefaling har regionsrådet i Region Syddanmark valgt at følge, forklarer Bo Libergren:

–  Vi har i regionsrådet hele tiden sagt, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt. Det gør vi stadigvæk. Derfor er vi også enige om at følge forskernes anbefaling, så vi om 3-5 år vil overveje, om forskerne skal gentage registerundersøgelsen, siger han.

Grindstedborgernes sundhed belyst i tre omfattende undersøgelser

De tre sundhedsundersøgelser, der er blevet gennemført i Grindsted, er netop de tre undersøgelser, som forskergruppen i sin tid enigt anbefalede regionen at gennemføre. De tre undersøgelser skulle med hvert sit fokus og hver sin metode undersøge sygdomsforekomst, borgernes bekymringer og de stoffer, der befinder sig i miljøet.

Regionsrådet satte undersøgelserne i gang i 2022, og Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, understreger, at armslængdeprincippet har været gældende:

– Grindstedforureningerne og grindstedborgernes sundhed har været genstande for de mest omfattende undersøgelser i Danmark. Det har været helt afgørende, at der skulle være armslængde mellem regionen, som har sat undersøgelserne i gang, og forskerne, der skulle lave undersøgelserne. Regionen har ikke blandet sig i forskernes arbejde eller deltaget i deres møder, og i takt med at undersøgelserne er blevet færdige, har forskerne selv præsenteret deres resultater for borgerne på to borgermøder i Grindsted, siger hun.

Resultaterne fra registerundersøgelsen, der har set på sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer, og resultaterne fra borgerundersøgelsen, hvor 203 borgere har fået undersøgt symptomer eller sygdomme, blev præsenteret i februar 2024.

Resultaterne fra den tredje undersøgelse, der skulle bruge data og resultater fra de to første undersøgelser og vurdere risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted, blev præsenteret i august 2024. Alle forskernes resultater og rapporter er tilgængelige online, hvor alle har adgang til dem.

Regionsrådet har lyttet til alle forskerne

Herefter har forskergruppen drøftet de samlede resultater fra alle tre undersøgelser, og på den måde er sygdomsforekomst, tilstedeværelse og mængder af giftstoffer, og om man kan forvente en effekt på mennesker blevet sammenholdt. Det mundede ud i den anbefaling, som 17 ud af de 19 forskere stod bag, og som blev sendt til regionsrådet.

Bo Libergren understreger, at regionsrådet også har lyttet til de to forskere, der valgte at stå uden for forskergruppens anbefalinger:

–  De to forskere har sendt deres egen redegørelse til regionen, og den har vi naturligvis også forholdt os til, da vi skulle træffe vores endelige beslutning.

Overhold restriktionerne omkring Engsøen, Grindsted Å og omkring brug af vand fra haveboringer.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, hæfter sig ved, at forskerne i deres anbefalinger har understreget, at borgerne i Grindsted skal overholde de gældende restriktioner:

– Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes. Det er vigtigt. Hvis man overholder restriktionerne for brug af private havevandsboringer og for åen og Engsøen i Grindsted, kommer man ikke i kontakt med forureningen og udsætter dermed ikke sig selv for en sundhedsrisiko.

Poul Erik Jensen understreger, at Region Syddanmark har delt forskernes anbefalinger omkring information til borgerne om de gældende regler for brug af vand fra haveboringer med Billund Kommune, der er myndighed på det område.

Fakta

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i gang i Grindsted efter anbefaling fra en enig forskergruppe.

De tre undersøgelser var:

  • Undersøgelse af sygdomsforekomst i Grindsted set i forhold til sammenlignelige byer. Det var en opdatering af den oprindelige sundhedsundersøgelse fra 2020, hvor data fra 2018 til 2021 blev tilføjet den eksisterende rapport, som dækker årene frem til 2017.
  • Undersøgelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne i Grindsted og omegn (Borgerundersøgelsen i Grindsted). I undersøgelsen fik 203 borgere undersøgt symptomer eller sygdomme, som de mistænkte kunne stamme fra forureningen i Grindsted, af en læge.
  • Undersøgelse, der vurderer risikoen for borgernes helbred fra forureningerne i Grindsted.
    Rapporterne med resultaterne fra undersøgelserne er tilgængelige online og kan downloades på hjemmesiden grindstedforurening.dk.

Forskergruppen, der har været nedsat til at gennemgå de samlede resultater fra de tre sundhedsundersøgelser, sendte i slutningen af september i år deres anbefalinger til regionen. Et stort flertal – 17 ud af 19 forskere – stod bag anbefalingerne, mens to forskere stod udenfor.

Forskergruppens anbefalinger og en redegørelse fra de to forskere, der forklarer, hvorfor de ikke står bag anbefalingerne, kan findes på hjemmesiden grindstedforurening.dk. under punktet “Nu begynder den politiske behandling af sundhedsundersøgelserne.”

Regionsrådet skulle på deres møde 25. november tage stilling til, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Bo Libergren valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.

På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.

På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:

– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.

Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik

Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.

– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.

– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.

Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.

Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.

– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.

Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.

Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.

Fokus på sundhedsvæsenet

Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Når regler bliver til tyranni

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

Af
Andreas Andreassen
-
0

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Mette Frederiksen modtager historisk orden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.

En historisk udnævnelse

Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:

– Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.

Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.

Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft

Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.

Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.

En begivenhedsrig uge

Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.

Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.

Vinterkulde udfordrer vejene lidt endnu

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.

Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.

Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.

Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.

Markant vejrskifte på vej

Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.

Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.

Stormfuld afslutning på Færøerne

Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.

Trafikken under pres

De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.

Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.

Kilde: DMI / Trafikken.dk

Danmark møder Portugal i Nations League

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.

Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.

Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.

For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.

Ny lov skal beskytte boliger mod stigende grundvand

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.

Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.

Stigende grundvand presser boligejere

De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.

– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:

– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.

Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.

Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.

– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.

En del af en større klimatilpasningsplan

Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.

Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.

1...181920...36Side 19 af 36
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER