5.9 C
Copenhagen
fredag 9. maj 2025

Flere danskere på folkepension – og flere unge på førtidspension

0

SAMFUND. Antallet af folkepensionister steg betydeligt fra december 2023 til december 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2024 var der 1.091.300 folkepensionister bosiddende i Danmark, hvilket er en stigning på 28.500 personer sammenlignet med året før.

Samtidig var der en markant stigning i antallet af folkepensionister, der også er aktive på arbejdsmarkedet. Hele 84.200 folkepensionister arbejdede som lønmodtagere ved udgangen af 2024 – en stigning på 16.000 personer siden december 2023.

Siden juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder blev fuldt indfaset, er antallet af folkepensionister i alt steget med 48.000.

I samme periode steg også antallet af førtidspensionister, især blandt yngre danskere. Fra januar til december 2024 voksede gruppen af førtidspensionister fra 239.000 til 245.000.

Særligt aldersgruppen under 40 år så en tydelig stigning. Antallet af unge under 40 år på førtidspension steg fra 36.600 til 39.100 i løbet af året. Set over en fireårig periode fra 2020 er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 procent – fra 10.900 til 14.000 personer. For de 30-39-årige var stigningen endnu mere markant med 37,7 procent – fra 18.300 til 25.100 personer.

Tallene viser også, at mænd udgør størstedelen af de yngre førtidspensionister. I december 2024 modtog 2,5 procent af mænd mellem 18 og 39 år førtidspension mod 2,1 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Dette er en stigning fra december 2021, hvor andelene var henholdsvis 2,1 procent for mænd og 1,7 procent for kvinder.

Modsat er kvinderne mere repræsenteret i de ældre aldersgrupper. Her modtog 10,6 procent af kvinderne og 8,0 procent af mændene mellem 40 og 69 år førtidspension.

Store regionale forskelle

Regionale forskelle er også markante, særligt når det gælder yngre førtidspensionister. I december 2024 var andelen af førtidspensionister blandt 18-39-årige højest i Lolland Kommune, hvor hele 7,9 procent modtog førtidspension. På anden- og tredjepladsen kom Odsherred og Bornholm Kommuner med henholdsvis 6,7 procent og 6,5 procent.

Til sammenligning lå andelen på blot 1,1 procent i hovedstadskommunerne. I øvrige storbykommuner var andelen 1,6 procent, mens provinsbykommunerne havde 2,9 procent, oplandskommunerne 3,1 procent, og landkommunerne 4,3 procent.

Pak jakken til påskejagten: Mange skyer og kølige temperaturer

0

VEJRET. Langfredag bliver en grå affære for langt de fleste danskere. Mens solen næsten ikke viser sig på himlen, vil skyerne dominere dagen med regn eller byger flere steder, især først på dagen.

Ifølge DMI vil temperaturen i store dele af landet holde sig på beskedne 8-12 grader, og vinden fra nordvest vil føles let til frisk.

Eneste undtagelse er Bornholm, hvor solen kigger frem mellem skyerne, og temperaturen her kan snige sig helt op på mellem 15 og 20 grader, om end lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Her vil vinden i løbet af dagen tiltage fra sydvest.

I nat ventes temperaturerne at falde til mellem 4 og 9 grader med enkelte spredte byger i østlige egne, mens vinden fortsat vil være svag til jævn fra nordvest og vest.

Påskeweekenden med lidt sol og mange skyer

Lørdagen følger samme mønster med mange skyer over hele landet. Enkelte solstrejf kan dog forekomme i løbet af dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 10 og 15 grader med risiko for byger i landets nordlige og østlige dele.

Resten af påskeweekenden tegner fortsat tør, men skyerne vil fortsat dominere himlen, selvom der er en god chance for at se solen kortvarigt.

Skal påskeæggejagten foregå udendørs, er det altså en god idé at medbringe en lille jakke.

Kraftig blæst på Storebælt

Fredag morgen advarer Vejdirektoratet om kraftig blæst på Storebæltsbroen, som kan påvirke trafikken. Der er lige nu passageforbud for påhængskøretøjer under 750 kg mellem Halsskov og Knudshoved.

Hunde og ulve i fokus: GIVSKUD ZOO inviterer til populær weekend-event

0

DYR. I weekenden den 26.-27. april slår GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA endnu engang dørene op til den populære event »Hunde i Zoo«, hvor menneskets bedste ven sættes i fokus sammen med sin nærmeste slægtning – ulven.

Eventen, som afholdes for femte år i træk, byder på et tætpakket program fyldt med spændende demonstrationer, lærerige foredrag og mulighed for at komme helt tæt på både hunde og ulve.

»Vi holder eventen, fordi vi har de nordamerikanske ulve her i vores zoo. Ulven er hundens nærmeste slægtning, og det er oplagt at sætte de to dyr op mod hinanden, når vi fortæller om, hvordan ulven lever i naturen, og hvordan hunden fungerer i vores hverdag,« siger Nadia Schilling Davidsen, biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og tovholder på arrangementet.

Mens hunde er elskede kæledyr, der også bruges aktivt af både politi, militær og sundhedsvæsen, er ulven mere kontroversiel. Trods ulvens tætte slægtskab med hunden frygter mange mennesker stadig det vilde rovdyr, som på ny lever frit i den danske natur.

»Ulven er ikke farlig for os mennesker, og vi bør glæde os over, at der igen findes et toprovdyr i vores natur,« siger Thomas Boesdal, kendt jæger og naturelsker, som holder foredrag lørdag den 26. april.

Søndag vil Foreningen Ulvetid stå klar med information og debat om ulvens rolle i Danmark, og begge dage får besøgende mulighed for at opleve ulvefodring helt tæt på.

Traditionen tro er hundeejere velkomne til at tage deres egne hunde med ind i parken, hvor professionelle dommere vil stå klar til at vurdere og rådgive om alt fra pelspleje til tandstatus.

»Hunde i Zoo« er årligt et stort trækplaster, og Nadia Schilling Davidsen forventer igen i år stor opbakning og mange glade gæster:

»Det plejer at være en kæmpe succes, og jeg satser på, at det også denne gang bliver nogle fantastiske dage med masser af liv og læring,« siger hun.

Kulturarven trues – 26 brande årligt i fredede bygninger

0

KRIMI. Danmarks kulturarv lider hvert år betydelige tab på grund af brande. Siden 2016 er der i gennemsnit blevet registreret 26 brande årligt i fredede bygninger, viser nye tal fra Danske Beredskaber.

En af de mest markante hændelser fandt sted den 16. april 2024, da en voldsom brand ramte Børsen i København – en af landets vigtigste historiske bygninger, grundlagt i 1619 under Christian IV. Trods en massiv indsats fra Hovedstadens Beredskab, hvor 350 beredskabsfolk deltog, lykkedes det kun at redde 45 procent af bygningen. Dog blev 99 procent af de historiske genstande bevaret.

Men ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber, har situationen ikke forbedret sig siden branden i Børsen:

»Skulle en lignende brand opstå i dag, er hverken bygningerne eller beredskabet bedre rustet, end vi var sidste år. Vi står klar til at handle hurtigt, men vi mangler stadig en klar strategi og de nødvendige ressourcer,« siger han.

En tværministeriel arbejdsgruppe blev nedsat efter branden for at undersøge brandsikkerheden i landets fredede bygninger. Men gruppens arbejde har ifølge Bjarne Nigaard endnu ikke ført til konkrete resultater, og han savner, at eksperter og fagfolk på området inddrages mere aktivt.

»Vi er langt bagefter vores nordiske naboer, som har dedikerede ressourcer og målrettede initiativer for at beskytte deres kulturarv. Vi bør lade os inspirere af dem,« siger Bjarne Nigaard.

Han håber nu, at arbejdsgruppen snart vil præsentere konkrete løsninger og inddrage viden fra blandt andet Foreningen Historiske Huse og kommunernes erfarne brandsikringsspecialister, så Danmark bedre kan beskytte sin kulturarv mod fremtidige brande.

Fakta:

  • Der findes 4.132 adresser med fredede bygninger i Danmark.
  • Fra 2016 til 2024 blev der registreret 237 brande i fredede bygninger.

Eksperter: Livmoderhalskræft kan være historie om 10-15 år

0

SUNDHED. Livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, som bliver helt udryddet i Danmark. Det konkluderer eksperter fra Kræftens Bekæmpelse i en ny statusartikel, der netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

Eksperterne bag undersøgelsen vurderer, at allerede inden år 2040 kan sygdommen være så sjælden i Danmark, at den reelt er elimineret som kræftform. Hvis dette sker, bliver det første gang nogensinde, at en kræftform helt forsvinder herhjemme.

– Det er jo fuldstændig enestående, at vi kan stå her i dag og sige, at vi kan udrydde en kræfttype inden for en relativ kort tidshorisont, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

I 1960’erne var livmoderhalskræft den tredje hyppigste kræftform for kvinder, men i dag er den nummer 13.

Danmark tæt på WHO-mål

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret, at livmoderhalskræft betragtes som elimineret, når færre end fire kvinder per 100.000 rammes om året. Danmark nærmer sig allerede nu dette mål.

– Danmark kan være blandt de første lande i Europa, der eliminerer livmoderhalskræft, understreger Janne Bigaard.

Hun peger samtidig på den høje tilslutning til HPV-vaccinationen, hvor hele 89 procent af alle 12-årige piger og drenge allerede får den første ud af de to HPV-vaccinationer. Her er Danmark blot ét procentpoint fra målet på 90 procent.

Screeningen halter en smule efter

Til gengæld ser eksperterne udfordringer i at få flere kvinder til at deltage i screeningsprogrammet. Her er målet, at mindst 70 procent skal deltage regelmæssigt, men lige nu ligger deltagelsen på omkring 60 procent.

Ifølge Janne Bigaard er det vigtigt, at myndighederne griber ind, hvis tallene ikke forbedres:

– Hvis det skal lykkes at udrydde livmoderhalskræft, kræver det, at myndighederne holder øje med udviklingen og sætter ind, hvor tilslutningen til vaccination og screening er for lav. Vi ved f.eks., at der er sociale og etniske forskelle i, hvem der tager imod tilbuddene, forklarer Janne Bigaard.

Nye metoder skal løfte deltagelsen

Et af de tiltag, som eksperterne tror kan gøre en stor forskel, er hjemmeprøver. Med en hjemmeprøve kan kvinder selv tage en virusprøve hjemme i private rammer og sende den afsted med posten til et laboratorium.

Forsøg har allerede vist, at flere kvinder, som normalt ikke benytter sig af screeningsundersøgelsen hos lægen, faktisk benytter sig af tilbuddet om at tage prøven hjemme.

Hvis endnu flere kvinder tager imod dette tilbud, kan Danmark rykke endnu tættere på målet om at ingen kvinder i Danmark skal blive syge eller dø af livmoderhalskræft, afslutter Kræftens Bekæmpelse.

Nu kan danskerne stemme om, hvad der er særligt dansk

0

KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nu sat gang i afstemningen om, hvad der skal repræsentere Danmark på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Sammen med kulturikonerne Ghita Nørby og Søren Ryge har ministeren udvalgt 20 bud ud af næsten 10.000 forslag indsendt af danskerne.

De 20 bud, der nu kan stemmes på, spænder bredt fra hygge, smørrebrød og håndbold til kolonihaver, pølsevogne og højskoler. Forslagene er valgt med hjælp fra Det Kongelige Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.

Danskerne kan afgive deres stemme på folkehøringen.dk frem til den 14. maj. De fem forslag med flest stemmer vil blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Optagelsen er første skridt mod en ansøgning om at få dansk kulturarv anerkendt på UNESCOs prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.

»Danmark er fyldt med fantastisk levende kulturarv, traditioner og håndværk. Derfor har det også været svært at få listen ned på 20 bud, men nu er det op til danskerne at bestemme vinderne. Alle 20 bud burde næsten stryge direkte ind på UNESCOs liste, men jeg har kun én stemme. Jeg vil ikke røbe mine favoritter, men hvor enestående ville det ikke være, at håndbolden, som samler så mange danskere i hallerne, kunne blive anerkendt som en dansk opfindelse? Eller hvis alle vores pølsevogne med et flot skilt kunne vise alle med en ristet i hånden, at det, du spiser, er dansk kulturarv og ikke ligegyldig fastfood? Eller højskolerne, efterskolerne eller noget helt tredje. Heldigvis er det ikke mig, der bestemmer – det gør danskerne. Jeg glæder mig helt ekstremt til at følge afstemningen,« siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Her er de 20 forslag:

  • Andelsbevægelsen
  • Bournonville-ballet
  • Cykelkultur
  • Dannebrog og dets flagtraditioner
  • Efterskoler
  • Foreningsliv
  • Forsamlingshuskultur
  • Fællessang
  • H.C. Andersens eventyr
  • Hygge
  • Højskoler
  • Håndbold
  • Kolonihaver
  • Pølsevogne
  • Revy
  • Røgerier
  • Sankthans
  • Smørrebrød
  • Tillidssamfundet
  • Wienerbrød

Hvad er immateriel kulturarv?

UNESCOs liste over immateriel kulturarv indeholder eksempler på levende traditioner, færdigheder og skikke, der videregives fra generation til generation. Det kan være madkultur, håndværk eller ceremonier. Formålet med listen er at bevare og videreføre den kultur, mennesker udøver i hverdagen, og som er en vigtig del af vores fælles identitet.

Pas på kø i påsken: Her er dagene, du skal undgå på vejene

0

TRAFIK. Påsken står for døren, og traditionen tro betyder det både gækkebreve, chokoladeæg, familiehygge – og en god portion tålmodighed på vejene. Allerede fra fredag den 11. april vil danskerne i stort tal sætte kursen mod sommerhuse, familie og hyggelige sammenkomster, og derfor venter der flere dage med risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet varsler, at især fredag den 11. april kan blive en udfordring for bilisterne, når ferietrafikken møder den normale myldretid om eftermiddagen. Allerede dagen efter – lørdag den 12. april – vil trafikken igen være tæt, særligt mellem klokken 10 og 14, når mange benytter weekenden til at komme hurtigt afsted.

Efter et par dage med relativt rolig trafik, starter anden bølge af påskeudflugter onsdag den 16. april og fortsætter skærtorsdag den 17. april. Her forventer Vejdirektoratet særlig stor trafik mod de populære sommerhusområder, især langs rute 11 ved den jyske vestkyst, rute 21 mod Sjællands Odde samt på Hillerødmotorvejens forlængelse (rute 16).

Pas på E45 og vejarbejder

Hvis turen går ad motorvej E45 mellem Vejle og Randers, skal du være ekstra opmærksom. Et stort vejarbejde med udvidelse af motorvejen betyder, at hastigheden er sat ned, og sporene er smallere end normalt. Dette kan skabe ekstra risiko for kø og forsinkelser.

Påsken er højsæson for ferietrafik. Grafik: Vejdirektoratet

Samtidig minder Vejdirektoratet om, at forårsvejret kan være særligt udfordrende. Lavtstående sol, pludselige regnbyger, kraftig vind eller risikoen for råvildt på vejene – især omkring skumringstid – kan give bilister ubehagelige overraskelser. Derfor opfordres man til at holde afstand, sætte ekstra tid af og holde øje med vejrforholdene, inden man sætter sig bag rattet.

Hjemturen bliver mere spredt

Når det gælder hjemrejsen fra påskeferien, vurderer Vejdirektoratet, at trafikken generelt vil blive fordelt på flere dage. Derfor ventes hjemturen at blive lettere og uden de store forsinkelser. Alligevel anbefaler Vejdirektoratet fortsat, at man tager højde for mulige trafikale udfordringer, holder god afstand og holder sig opdateret via Trafikinfo.dk eller P4 Trafik.

Gode råd fra Vejdirektoratet:

  • Undgå de mest trafikerede perioder, især fredag den 11. og onsdag den 16. april.
  • Planlæg ekstra tid til turen.
  • Tjek altid den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
  • Vær særligt opmærksom ved vejarbejder og områder med risiko for råvildt.
  • Medbring drikkevarer til eventuelle forsinkelser.
  • Tjek vejrudsigten inden du kører.
  • Hold dig løbende opdateret via radioens trafikinformationer.

Nu skal Danmarks gamle idrætshaller have en makeover

0

FORENING. Siden 1960’erne har tusindvis af børn og voksne løbet, hoppet og jublet i de klassiske danske idrætshaller. Men mange steder hænger hallerne fast i fortiden, og nu skal der ske noget nyt.

Derfor er Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) gået sammen om kampagnen »Idrætshaller til tiden«, hvor mere end 30 millioner kroner skal investeres i at puste nyt liv i landets gamle idrætsbygninger.

I alt ti haller vil blive udvalgt til at få 150.000 kroner hver til at udvikle planer for en mere moderne og brugervenlig hal. Ud af dem vil tre haller til sidst få op til 10 millioner kroner hver, så planerne kan føres ud i livet.

DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen er klar i mælet. Han mener, at de gamle haller stadig kan spille en central rolle, men der skal nytænkes.

»Den klassiske idrætshal har i årtier været et fantastisk omdrejningspunkt for indendørsidrætten. Vi elsker disse haller, men vi tror, de kan blive endnu bedre. Fx ved at skabe bedre rammer for idrætsforeningernes sociale aktiviteter eller være mere imødekommende over for nye idrætstendenser – uden at gå på kompromis med de klassiske idrætters behov,« siger han.

Idrætshallerne skal følge med tiden

I Danmark findes der ca. 1.600 klassiske idrætshaller, og langt de fleste blev opført i 1960’erne efter samme opskrift. Men siden dengang er danskernes idrætsvaner ændret markant. Det betyder, at der er behov for at tænke nyt, mener Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Han peger på, at idrætshallerne skal opdateres, så de igen kan blive naturlige samlingspunkter i lokalsamfundene.

»Siden de første idrætshaller blev opført, har de udgjort rygraden i det danske foreningsliv. De nu over 1600 idrætshaller landet rundt spiller stadig en meget vigtig rolle i udviklingen af fritidslivet, idrætsfællesskaberne og lokalsamfundene landet rundt. Samtidig er der sket meget med danskernes idrætsvaner. Derfor ser vi et stort potentiale i at udvikle idrætshallerne, så de i højere grad understøtter ønsket om fleksible aktiviteter og sociale rammer,« siger han og understreger samtidig, at hallerne også skal leve op til nutidens bæredygtighedskrav.

»Med kampagnen Idrætshaller til tiden ønsker vi at nytænke Danmarks nok vigtigste mødesteder og skabe gode eksempler på ombygninger af fremtidens samlingspunkter for idræt, aktivitet og fællesskab for byerne.«

Kan blive klar i 2028

Ansøgningsfristen for de idrætshaller, der ønsker at være med i projektet, er den 17. november 2025. Allerede i januar 2026 offentliggøres de første ti haller, der skal arbejde videre med planerne. De tre endelige projekter, der hver får op til 10 millioner kroner, bliver offentliggjort i efteråret 2026.

Hvis alt går efter planen, kan de første fornyede og moderniserede idrætshaller stå klar til indvielse i 2028.

Livsfarlig uopmærksomhed: Ny kampagne skal stoppe ulykker med varebiler

0

TRAFIK. Tusindvis af håndværkere og chauffører kører hver dag ud på de danske veje i varevogne, og ofte sker der ting bag rattet, der fjerner deres fokus fra trafikken. Det har alvorlige konsekvenser, viser tal fra Vejdirektoratet. Uopmærksomhed er årsag til hele seks ud af ti dødsulykker, og her spiller varebiler ofte en central rolle.

Derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik og forsikringsselskabet Alm. Brand nu en landsdækkende kampagne, som skal få flere chauffører af varebiler til at rette opmærksomheden tilbage på vejen.

– Uopmærksomhed og manglende orienteringer i trafikken er desværre skyld i alt for mange ulykker med erhvervskøretøjer. Vores skadestal viser, at varevogne tegner sig for tre ud af fire skader blandt vores erhvervskunder, og håndværkere er involveret i næsten halvdelen af hændelserne, siger Lone Kyhl Hendriksen, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group.

Hun håber, at kampagnen kan være med til at forebygge og reducere antallet af ulykker.

Uro bag rattet giver risiko på vejene

Ifølge en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, der har spurgt 1.002 chauffører af varevogne, er uopmærksomhed stadig et stort problem. 17 procent af chaufførerne indrømmer, at de ofte eller en gang imellem bruger deres håndholdte mobiltelefon, mens de kører. Hele 35 procent taster ofte eller en gang imellem på GPS’en under kørslen, og 15 procent læser arbejdspapirer bag rattet.

Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, understreger, at det er afgørende at ændre den kultur, hvor chauffører laver alt muligt andet end at holde øjnene på vejen:

– Hvis en varevogn rammer en almindelig bilist, cyklist eller fodgænger, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor voldsomme skaderne kan blive. Det er problematiske arbejdsvilkår, hvis man har så travlt eller er så presset, at man er nødt til at bruge køreturen til alt muligt andet end at komme fra A til B, når man kører varebil. Det er vigtigt, at den enkelte chauffør har fokus på det, og at virksomheden skaber rammer, der gør arbejdsdagen sikker – også bag rattet.

Virksomheder skal tage ansvar

Med den nye kampagne opfordrer Rådet for Sikker Trafik virksomheder til at skabe en klar politik for sikker adfærd i trafikken. Det er også virksomhedernes ansvar at sikre, at deres ansatte kører sikkert, mener Michael Svane, formand for Rådet for Sikker Trafik.

– Virksomhederne har et stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af ulykker. Derfor er det positivt, at vi med det nye samarbejde med Alm. Brand kan sætte fornyet fokus på ledelsens ansvar for en sikker trafikkultur, når medarbejderne er på farten. Den gode adfærd i trafikken fremmes, når ledelsen sammen med medarbejderne tager ansvar for, at medarbejderne, der har vejene som deres arbejdsplads, kender virksomhedens politik for trafiksikkerhed, udtaler han.

Som en hjælp til virksomhederne har Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand derfor udarbejdet en såkaldt ”Kør Sikkert-guide”, som virksomheder kan anvende for at forbedre sikkerheden for ansatte, der kører i arbejdstiden. Guiden indeholder konkrete anbefalinger og råd til at minimere ulykker, der skyldes uopmærksomhed i trafikken.

Kampagnen starter i dag, den 7. april, og vil blive synlig på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier, YouTube, Ekstra Bladet samt en række håndværkermedier.

Forfatterfest: Nu deles bibliotekernes 209 millioner kroner ud

0

KULTUR. Flere end 10.000 danske forfattere, oversættere, illustratorer og komponister fik mandag morgen en glædelig overraskelse, da årets bibliotekspenge tikkede ind på kontoen. I alt blev 209 millioner kroner fordelt af Slots- og Kulturstyrelsen, og det er igen de store navne, der tager de største beløb med hjem.

I gennemsnit modtager hver af de 10.226 personer 20.432 kroner, mens topscoreren kan glæde sig over hele 731.955 kroner. I år ligger forfatter Kim Fupz Aakeson helt i top, efterfulgt af navne som Bjarne Reuter og Kenneth Bøgh Andersen.

Pengene bliver fordelt på baggrund af, hvor ofte forfatteres værker bliver lånt ud på landets biblioteker, digitale tjenester og folkeskolernes pædagogiske læringscentre.

Det er andet år i træk, at Slots- og Kulturstyrelsen bruger en dynamisk model til at fordele pengene mellem fysiske og digitale udlån. Fordelingen er stabil, og i år gik 21,5 procent af pengene til digitale bøger, mens resten gik til fysiske udlån.

– Ud af de 10.226 modtagere i 2025 får 6.460 personer midler for e-bøger og netlydbøger. Det svarer til 63 procent af alle modtagere, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Ser man nærmere på tallene, får forfattere gennemsnitligt 16.034 kroner for fysiske bøger og 6.961 kroner for digitale bøger.

Krimiforfattere dominerer digitalt

Mens de kendte børnebogsforfattere ofte topper listen for de fysiske bøger, er det især krimigenren, som dominerer blandt modtagere af bibliotekspenge for digitale udlån. Her indtager Maria Helleberg førstepladsen, efterfulgt af krimiforfatterne Inger Gammelgaard Madsen og Michael Katz Krefeld.

Listen viser tydeligt, at danske læsere er vilde med spændingsfyldte historier, når det kommer til e-bøger og lydbøger. Også etablerede krimiforfattere som Leif Davidsen, Anna Grue og Elsebeth Egholm finder vej til den digitale top 10-liste.

Fakta om bibliotekspengene

Bibliotekspenge udbetales én gang årligt, baseret på udlånstal fra både fysiske og digitale bøger. Fra 2018 til 2023 var fordelingen mellem fysiske og digitale bøger fastlagt på forhånd, men siden 2024 er fordelingen blevet dynamisk og afhænger af det konkrete forhold mellem digitale og fysiske udlån.

I 2025 er der afsat i alt 208,9 millioner kroner til bibliotekspenge specifikt til bøger. Beløbet er til rådighed fra i dag, den 7. april 2025.

Man kan se hele listen over modtagere af bibliotekspenge hos Slots- og Kulturstyrelsen.