17.3 C
Copenhagen
fredag 6. juni 2025

Forbruger Europa deler deres råd til at undgå bøder på skiferien

0

Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.

Reglerne varierer fra land til land

Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.

– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.

Krav om mærkater og miljøzonetilladelser

Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.

– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.

Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.

– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.

Sådan undgår du bøder på køreturen

Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.

Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.

I dag udbetales forhøjet ældrecheck til 300.000 pensionister med de laveste indtægter

0

Cirka 300.000 pensionister med de laveste indtægter modtager i dag den årlige ældrecheck fra Udbetaling Danmark. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i november at forhøje checken med op til 5.800 kr., så den i 2025 kommer til at være på op til 25.700 kr.

Forhøjelsen af ældrechecken er den største i de seneste godt 10 år, og formålet er at give en målrettet økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har mindst.

– Det betyder meget for mig, at vores ældre borgere – særligt de 300.000 pensionister som har mindst – får en værdig alderdom. Nu kommer der en økonomisk håndsrækning efter nogle hårde år med rekordhøj inflation. Det betyder forhåbentlig lidt færre økonomiske bekymringer, når man står over køledisken i supermarkedet, eller når regninger skal betales, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Udover, at ældrechecken stiger, vil alle folkepensionister opleve en stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, da ydelserne årligt reguleres med afsæt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked.

Regeringen har desuden afskaffet modregningen for ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension, ligesom regeringen har afskaffet modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionisters egen arbejdsindkomst.

Baggrund
Enlige modtagere af ældrechecken vil i 2025 modtage op til 25.200 kr. mere i den samlede folkepensionsydelse sammenlignet med 2022.

Generelt er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige steget med ca. 6.000 kr. i 2024 (2024-pl) og ca. 7.000 kr. i 2025 (2025-pl).

Modtagere af ældrechecken og deres samlever/ægtefælle har en lav indtægt og må ikke have en likvid formue på over 103.100 kr. (2025). I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner.

Med forhøjelsen vil den samlede ældrecheck være på op til 25.700 kr. i 2025. Størrelsen på checken afhænger af pensionistens øvrige økonomiske forhold (den personlige tillægsprocent). Ældrechecken udbetales én gang om året og er skattepligtig.

Kølig fredag med glatte veje

0

Fredagen starter med et skiftende vejrbillede over Danmark. I de tidlige morgentimer kan der lokalt dannes tågebanker, og i de sydlige egne vil der først på dagen være skyet med spredte byger, der enkelte steder kan falde som slud eller tøsne. Mod nord vil solen til gengæld få bedre fat, og i løbet af dagen ventes lidt eller nogen sol i store dele af landet. Bygerne aftager gradvist i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned mellem kl. 16.30 og 17.00.

Fredag aften og natten til lørdag byder på vekslende skydække, generelt tørt vejr, men med risiko for stedvis tågedannelse. Temperaturerne falder til mellem -2 og +3 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra nordvest.

Rolig weekend i vente

Weekenden bliver præget af et højtryk, der bringer stabilt og forholdsvis roligt vejr med sig. Både lørdag og søndag er der mulighed for at få solen at se, men perioder med skydække vil også forekomme. Enkelte steder kan der falde lidt nedbør, men ikke i mængder, der vil være målelige.

Temperaturerne når i dagtimerne op mellem 3 og 7 grader, mens nattemperaturerne flere steder vil bevæge sig under frysepunktet.

Koldfront på vej i næste uge?

Det rolige vejr ser ud til at fortsætte ind i næste uge, men prognoserne peger på, at en svag koldfront vil passere landet onsdag. Dette kan blive begyndelsen på en mere kølig periode med lavere temperaturer og muligvis mere ustadigt vejr.

Vej- og føremelding

På statsvejene meldes der om normale forhold efter årstiden. Dog kan der lokalt være glatte veje, især i de tidlige morgentimer.

I Odense og Vejle er der saltet på vejklasse 2, mens vejklasse 3 meldes glat på udsatte steder. Bilister opfordres til at være opmærksomme på eventuelle glatte veje i morgentimerne, særligt på mindre befærdede strækninger.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Historisk stærk økonomi i bagerbranchen – BKD opfordrer bankerne til at støtte unge iværksættere

0

Danske bagere og konditorer har gennem de seneste ti år oplevet en væsentlig økonomisk fremgang. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at soliditetsgraden i branchen er steget fra 11 procent i 2012 til 32 procent i 2022. Ifølge brancheforeningen BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark) er det et tegn på, at virksomhederne i højere grad finansierer sig selv og har reduceret afhængigheden af gæld.

Udviklingen har nu fået BKD til at rette en appel til bankerne. Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Mühlendorph, er det tid til at genoverveje de stramme krav, som mange unge iværksættere i branchen møder, når de søger finansiering.

Branchen har bevist, at solid økonomistyring og innovation betaler sig. Det er på tide, at bankerne anerkender denne udvikling og genovervejer deres ofte lidt for automatiserede afslag til unge iværksættere, siger Henrik Mühlendorph.

Udviklingen i den gennemsnitlige soliditetsgrad blandt danske bagere og konditorer fra 2012 til 2022, baseret på data fra Danmarks Statistik og præsenteret af BKD.

Fra konkurser til økonomisk stabilitet

Bagerbranchen har tidligere været presset af høje konkurstal og en lav tillid fra bankernes side. Men den økonomiske udvikling har vendt sig til det bedre, og i dag er virksomhederne langt bedre rustet til at modstå økonomiske udsving. Ifølge BKD skyldes fremgangen blandt andet bedre økonomistyring, højere omsætning og en større grad af egenfinansiering. Foreningen påpeger derfor, at med den nuværende økonomiske stabilitet, er det vigtigt at give de unge iværksættere de rette redskaber for at sikre fortsat vækst.

– Unge iværksættere er fremtiden for vores branche, men vi må give dem de rigtige redskaber. Det inkluderer adgang til finansiering. Med den soliditetsgrad, vi ser i dag, er risikoen markant reduceret for bankerne. Derfor bør det være mere attraktivt at investere i nye talenter med stor virkelyst, siger Henrik Mühlendorph.

BKD: Bankerne bør følge med bagerbranchens fremgang

BKD opfordrer i en pressemeddelse bankerne til at anerkende den positive udvikling i bagerbranchen. Den stigende soliditetsgrad betyder ifølge foreningen, at virksomhederne i dag har en stærkere økonomisk rygrad, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere økonomiske udfordringer. Foreningen påpeger, at denne stabilitet bør lette adgangen til finansiering, så både generationsskifter og nye initiativer i branchen kan realiseres.

Brancheforeningen ønsker afslutningsvis at understrege, at bankerne nu bør rette deres opmærksomhed mod at investere i de unge talenter, der skal forme fremtidens bager- og konditorerhverv.

Region Syddanmark fortsætter indsatsen for at få flere på cyklen

0

Region Syddanmark vil fortsat arbejde for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Det står klart efter regionsrådets møde den 27. januar, hvor det blev besluttet at fortsætte i det tværkommunale netværk Cykelalliance Syd. Samtidig bevilgede regionsrådet 100.000 kroner til det videre arbejde.

Cykelalliance Syd blev etableret i 2022 og samler de 12 sydjyske kommuner og regionen i et fælles arbejde for at fremme cyklisme. Netværket har blandt andet stået bag kampagnen Cykl Nu Bare, som i 2024 med et glimt i øjet skulle sætte fokus på de mange undskyldninger, folk bruger for at fravælge cyklen.

Udvalgsformand for Regional Udvikling, Michael Nielsen (K), fremhæver vigtigheden af indsatsen:

– Når syddanskerne hopper på cyklen, gør de ikke bare noget godt for dem selv, men også for klimaet, folkesundheden og trængslen på vejene. Fakta viser desværre, at flere og flere syddanskere vælger at lade cyklen blive i skuret. Vi kører mere i bil og mindre på cykel. Derfor er der al mulig grund til, at vi sammen med de sydjyske kommuner styrker samarbejdet om at få flere borgere til at vælge cyklen. Vores oplevelse er, at Cykelalliance Syd giver værdi for cykelfremmearbejdet i Sydjylland.

Sammenhængende cykelruter i fokus

Et af de kommende initiativer i samarbejdet er et visionskort, der skal skabe et net af sammenhængende cykelruter på tværs af de sydjyske kommuner. Kortet skal være fundamentet for fremtidig cykelinfrastruktur og en fælles retning for arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i regionen.

Tal fra regionen viser, at knap halvdelen af syddanskerne har under 10 kilometer til arbejde, og at 38 procent af alle bilture i regionen er under 5 kilometer. Det er et potentiale, der kan udnyttes bedre, mener Michael Nielsen.

– For rigtig mange syddanskere er turen til arbejde relativ kort. Derfor er der et stort potentiale for at lade bilen stå og i stedet vælge cyklen eller el-cyklen. Når man ser på alle fordelene ved at tage cyklen, tænker jeg, at det kunne være et oplagt valg for mange.

Cykling som en del af klimadagsordenen

Regionale samarbejder om cykelfremme findes flere steder i landet og spiller en større rolle i arbejdet for en mere klimavenlig transport. Ifølge Michael Nielsen er det derfor afgørende, at regionerne fortsat kan tage del i mobilitetsplanlægningen.

– Lige nu forhandles der om regionernes fremtidige rolle på mobilitetsområdet. Det er vigtigt at disse forhandlinger lander sådan, så at tæppet ikke hives væk under de mange gode regionale initiativer, der er sat i værk for at få flere op på cyklen.

En vigtig investering i de mindste liv

0

Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.

I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.

At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg. 

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen

Medlem af Sundhedsudvalget 

Region Syddanmark 

Den komiske medieideologi

0

Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.

Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.

En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.

Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.

Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:

Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?

Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.

Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.

Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.

I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.

Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.

Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:

Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.

Første romerske hjelm fundet i Danmark – opdaget ved udvidelse af E45

0

En romersk hjelm er for første gang blevet fundet på dansk jord. Hjelmfragmenterne, der stammer fra den yngre jernalder, blev opdaget af VejleMuseernes arkæologer ved en udgravning i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 nær Løsning Søndermark i Hedensted Kommune. Fundet føjer nye detaljer til den omfattende våbenofring, som for nylig blev udvalgt til Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets arkæologiske fund.

Det oplyser Vejlemuseerne i en ny udmelding onsdag.

Unikt fund fra Romerriget

Hjelmfragmenterne består af en nakkeplade og en dekoreret kindplade fra en romersk kamhjelm fra det 4. århundrede. Ifølge VejleMuseerne er der tale om den tidligste hjelm af jern fundet i Danmark og samtidig den eneste romerske hjelm, der er registreret inden for landets grænser.

Ved første øjekast var det ikke klart, hvad de to jernplader stammede fra. Men ved hjælp af røntgenundersøgelser blev det afsløret, at der var tale om en ekstremt sjælden romersk hjelm. Lignende fund er tidligere gjort i Thorsbjerg Mose i Slesvig samt i Sydsverige og på Gotland, men aldrig før i Danmark.

Røntgenfoto af nakke- og kindplade fra romersk hjelm. Bemærk de fine dekorationer på kindpladen til højre. Foto: VejleMuseerne

– Da fundet blev offentliggjort i november 2024 spredte historien sig i løbet af få dage til medier i hele verden, og i en kort periode var den lille jyske by Løsning mere omtalt i verdenspressen, end København, oplyser VejleMuseerne.

Hjelm blev bevidst ødelagt før ofringen

Arkæologerne mener, at hjelmen oprindeligt har været en del af en større krigsbytteofring, hvor våben og udstyr fra en besejret hær blev destrueret og deponeret. I denne periode af jernalderen blev våben og hærudstyr sjældent nedlagt i hel tilstand – lansespidser blev skilt fra stager, sværdklinger fra sværdgreb, og genstande blev fordelt mellem de krigsførende parter.

Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring. Foto: VejleMuseerne

– Lansespidser skilles fra stager, sværdklinger fra sværdgreb og udstyr destrueres og deles ud mellem parterne der har deltaget i krigshandlinger. Den fraværende kindplade og hjelmkalot er derfor sandsynligvis blevet fordelt ud til en anden part, forklarer arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen.

Han mener, at de manglende genstande sandsynligvis er blevet fordelt til en anden part i krigshandlingerne.

Hvordan endte en romersk hjelm i Jylland?

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvordan en romersk hjelm er havnet i det germanske Jylland, langt fra Romerrigets grænser. Ifølge Elias Witte Thomasen kan hjelmen enten have tilhørt en germansk hærleder, der har tjent i Romerrigets hjælpetropper (auxilia), eller være blevet plyndret fra en romersk legionær under træfninger nær imperiets nordlige grænse.

– I sin egen ret, og i samspil med de øvrige deponeringer af våben- og hærudstyr på lokaliteten, udgør hjelmen dermed et væsentligt bidrag til forståelsen af jernalderens militære elite, så vel som kontakten til den magtfulde nabo mod syd – Romerriget, uddyber VejleMuseerne yderligere.

Våbenofring afslører omfattende militære aktiviteter

Den romerske hjelm er blot én af mange bemærkelsesværdige genstande fundet i våbenofringen ved Løsning Søndermark. Blandt fundene er 119 lanser og spyd, otte sværd, fem knive, tre pilespidser og en økse. Derudover er der gjort fund af en ringbrynje, fragmenter af mindst to edsringe eller halsringe samt et bidsel og dele af et signalhorn. Ud over krigsudstyret er der også fundet store mængder keramik, flint og andre genstande, der viser, at området har været beboet gennem flere tusinde år.

Dronefoto af udgravningen ved Løsning Søndermark, E45. Foto: VejleMuseerne

Fundet bekræfter vigtigheden af arkæologiske undersøgelser

Udgravningen ved Løsning Søndermark er en del af de større forundersøgelser i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45. Ifølge Christian Juel, museumsinspektør og leder af arkæologiafdelingen på VejleMuseerne, viser fundet, hvor meget ny viden systematiske arkæologiske undersøgelser kan give.

– Udgravningerne har givet et unikt 16 kilometer langt kig ind i Hedensteds fortid, lige fra ældre stenalder for 10.000 år siden, over middelalderen og frem til nutiden. – Og det er en fantastisk mulighed for at blive klogere på vores fælles historie, siger han.

Se hjelmen på Kulturmuseet i Vejle

Fra lørdag den 8. februar 2025 kan dele af fundet, herunder pladerne fra den romerske hjelm, ses på Kulturmuseet i Vejle. Udstillingen vil være åben indtil påsken 2025, og der er gratis adgang.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Der er et kæmpe gab mellem ambitioner og virkelighed

0

Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.

– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.

– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.

Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.

– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.

Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.

– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.

Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.

– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.

Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.

– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.

Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.

– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.

For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.

– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.