14.5 C
Copenhagen
fredag 13. juni 2025

DMI varsler storm i Sønderjylland – togdriften påvirkes

0

På grund af de voldsomme vejrfænomener, som DMI har varslet for Sønderjylland, vil togdriften blive påvirket i en periode. Fra i dag klokken 18 og frem til tirsdag klokken 18 vil færre tog køre mellem Middelfart og Esbjerg, da vejret i området kan føre til forsinkelser og farlige forhold.

Togene, der normalt kører mellem København H og Esbjerg, vil i stedet køre mellem København H og Fredericia. Passagerer, der skal videre til Esbjerg, skal derfor skifte tog i Fredericia for at fortsætte deres rejse.

For at undgå eventuelle ubehagelige overraskelser anbefales det, at man slår op i Rejseplanen, inden man tager afsted. Togdriften vil blive opdateret løbende, og der kan være ændringer i forbindelse med de kraftige vindforhold og det stormende vejr i regionen.

Så vær opmærksom, og planlæg din rejse i god tid for at sikre en smidig rejse trods vejret.

Beredskabsstab mødtes tirsdag for at forberede sig på storm og høj vandstand

0

Meteorologisk Institut (DMI) har varslet farligt vejr natten til tirsdag, hvor en kombination af stormende kuling fra vest og en høj vandstand kan ramme vestkysten. Prognoserne peger på, at sommerhusområder, havne og andre lavtliggende områder kan blive oversvømmet, og myndighederne advarer borgerne om at tage forholdsregler.

– Syd- og Sønderjyllands Politi følger sammen med de øvrige myndigheder nøje udviklingen og tager situationen alvorligt. Det opfordrer vi også borgerne til at gøre, siger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han understreger, at det er vigtigt at forberede sig på mulige oversvømmelser, især i havneområder og andre udsatte områder.

Tirsdag formiddag mødtes den lokale beredskabsstab, bestående af de berørte kommuner, Region Syddanmark, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og politiet, for at planlægge indsatsen. Staben vil følge udviklingen nøje og samarbejde om eventuelle nødvendige foranstaltninger.

– Borgere og virksomheder i havneområder og udsatte områder opfordres til at forberede sig på en mulig oversvømmelse, hvis DMI fastholder prognoserne om stormende kuling og høj vandstand, tilføjer Bisgaard.

Beredskabsstaben vil løbende informere om udviklingen, og politiet opfordrer til at følge med på deres kommuners hjemmesider og sociale medier for opdateringer. Det kan eksempelvis være information om, hvilke områder der kan blive berørt, og hvordan beboerne i de berørte områder kan få udleveret sandsække som beskyttelse mod vandet.

Bilister rammes af højere brændstofpriser efter årsskiftet

0

Danske bilister oplever nu konsekvenserne af de nye afgiftsændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge FDM er det særligt dieselbilejere, der mærker de højere omkostninger, mens benzinbilejere oplever mere beskedne stigninger. For elbilister har ændringerne kun haft en minimal effekt.

Dieselbilister hårdest ramt

For dieselbilister er afgifterne steget med op til 1,05 kroner pr. liter. Det skyldes en forhøjelse af energiafgiften med 15 øre pr. liter, en yderligere stigning på 65 øre som en del af det grønne råderum og skærpede krav til CO2-fortrængning, som FDM vurderer betyder en stigning på yderligere 25 øre pr. liter.

Til gengæld er udligningsafgiften blevet sænket, hvilket giver en mindre besparelse for dieselbilejere, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt. For langt de fleste dieselbilister, der kører mere end dette, betyder ændringerne dog højere udgifter. Ifølge FDM skal en bilist, der kører 20.000 kilometer om året, regne med en ekstra omkostning på cirka 1.000 kroner, mens tallet stiger til knap 2.000 kroner for dem, der kører 30.000 kilometer.

– Dieselejerne bliver hårdest ramt. Udover tidligere stigninger skal de nu betale for højere CO2-krav og yderligere afgifter, der gør det endnu dyrere at være dieselbilist, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Mindre stigning for benzinbilejere

For benzinbilejere er afgiftsstigningen mere moderat. Energiafgiften på benzin er hævet med 23 øre pr. liter, hvilket betyder en årlig merudgift på cirka 293 kroner for en bilist, der kører 20.000 kilometer om året.

Elbilister slipper billigere

Elbilister oplever minimale ændringer som følge af et fald i elafgiften på 4 øre pr. kWh. For bilister uden ladeaftaler betyder det en besparelse på op til 79 kroner om året, hvis de kører 10.000 kilometer. Størstedelen af elbilister, der har ladeaftaler med afgiftsrefusion, vil dog ikke mærke nogen forskel.

– Selvom afgiftsændringerne generelt er små, understreger de, at det fortsat er billigere at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme på egen ladeboks, siger Ilyas Dogru.

Skifte mod elbiler

FDM påpeger, at salget af elbiler steg markant i 2024, hvilket kan skyldes de lavere driftsomkostninger og bedre ladeinfrastruktur. Samtidig er salget af dieselbiler faldet drastisk. I november blev der kun solgt 84 dieselbiler til private i Danmark, og samlet set er der solgt under 1.200 dieselbiler til private i 2024. Dog er der stadig over 600.000 dieselbiler på vejene.

– Vi ser et skifte, hvor danskerne i stigende grad vælger elbiler. Men for dem, der fortsat kører i benzin- og dieselbiler, arbejder vi på at sikre, at de ikke bliver yderligere belastet af nye afgifter, afslutter Ilyas Dogru.

Hvad betyder det for bilisterne?

FDM’s beregninger viser, hvordan de nye afgifter påvirker bilejernes budget afhængigt af kørselsbehov.

For benzinbilister betyder afgiftsstigningerne en ekstraudgift på 146 kroner om året, hvis man kører 10.000 kilometer, mens tallet stiger til 293 kroner ved 20.000 kilometer og 439 kroner ved 30.000 kilometer.

Dieselbilister, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt, kan faktisk opleve en mindre besparelse på grund af den lavere udligningsafgift. Men for dem, der kører længere, er der tale om betydelige ekstraomkostninger – op til 1.933 kroner om året ved 30.000 kilometers kørsel.

For elbilister uden ladeaftale er besparelserne beskedne og topper ved omkring 239 kroner om året for dem, der kører 30.000 kilometer. For flertallet af elbilister med ladeaftaler har de nye regler dog ingen betydning.

DLG trækker sig fra bestyrelsen i biogasvirksomheden BioCirc

0

Grovvarekoncernen DLG, der har hovedkontor i Fredericia, har med øjeblikkelig virkning trukket sine to medlemmer fra bestyrelsen i BioCirc Group Holding. Beslutningen kommer efter flere dages medieomtale af interne stridigheder i biogasvirksomheden, herunder kontroversen omkring fyringen af direktør Bertel Maigaard.

I en pressemeddelelse oplyser DLG, at det har været klart for dem, at der er uenigheder om værdier og governance mellem DLG og forvalterne Maigaard & Molbech II i BioCirc. Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG, siger i meddelelsen:

– De seneste ugers forløb har gjort det klart for os, at DLG og BioCircs forvalter, Maigaard & Molbech II, har forskellige syn på værdier og governance. Derfor har vi under de nuværende forhold ikke længere den nødvendige tillid til dem som forvaltere og det har ført til, at vi har trukket vores medlemmer fra bestyrelsen.

Selvom DLG er mindretalsaktionær i BioCirc og ikke har bestemmende indflydelse, har de gennem deres bestyrelsesposter forsøgt at sikre en bedre ledelse af virksomheden. DLG påpeger, at de har gjort gentagne forsøg på at opnå enighed om en mere effektiv og ansvarlig governance, som de mener er nødvendig for at sikre BioCircs fremtidige værdier og for at efterleve de krav, der stilles til en virksomhed og dens bestyrelse.

Trods dette er DLG stadig positivt stemt overfor den oprindelige vision for BioCirc, der binder bæredygtig energiproduktion tættere sammen med landbruget. DLG understreger i pressemeddelelsen, at de fortsat ser potentiale i markedet og i forretningsmodellen, som var baggrunden for deres oprindelige investering i virksomheden.

BioCirc har blandt andet kontor i Middelfart.

Glat føre og tabt gods skaber udfordringer på motorvejene mandag morgen

0

Mandag morgen byder på flere trafikale udfordringer rundt om i landet, hvor glat føre og vintervejr har gjort vejene farlige. Is, sne, slud og vand kombineret med kolde temperaturer påvirker trafikken, og på flere motorvejsstrækninger opleves forsinkelser og farlige situationer.

E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem <59> Hornstrup og <58> Hedensted er der tabt gods i venstre spor, hvor en slidbane ligger og udgør en fare. Vejhjælp er på vej for at fjerne det.

Længere sydpå, på E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <63> Bramdrupdam, er der sket et uheld, som har resulteret i, at venstre spor er spærret. Vejhjælp er på stedet, og det forventes, at forholdene normaliseres omkring kl. 08:25.

Der meldes også om kø på E45 fra Kolding mod Skærup mellem Rasteplads Hylkedal og <63> Bramdrupdam, hvor forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter kan forventes. Køen skyldes et tidligere uheld på strækningen, og trafikken ventes at glide normalt igen efter myldretiden.

Glatte veje og vintervejret gør kørslen farlig

DMI advarer om glatte veje og risiko for isslag flere steder i landet. Kombinationen af regn, sne og slud gør kørselsforholdene vanskelige. Især i de tidlige morgentimer bør bilister være ekstra opmærksomme på nedsat sigtbarhed og spejlglatte overflader.

Husk at køre forsigtigt

Bilister opfordres til at sætte ekstra tid af til morgenens køreture, køre med lav hastighed og holde god afstand til de forankørende. Tjek trafikinfo.dk for løbende opdateringer om vejr- og trafikforholdene.

Vagtchef opfordrer bilister til at være forberedte på vintervejret

0

Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi tilslutter sig nu de mange opfordringer om at tage vejret alvorligt, når bilister skal ud at køre i de kommende timer og i morgentimerne mandag.

Med et varslet vintervejr, der kan bringe både islag og kraftig vind, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på forholdene, bemærker vagtchefen her til aften.

I et opslag på de sociale medie X skriver vagtchefen og Sydøstjyllands Politi blandt andet:

– Skal du køre i aften eller i morgen tidlig, så følg udviklingen i vejret. Samtidig kan det overvejes at tage hjemmefra lidt tidligere. Husk også, at sikre at køretøjet er klar og dækkene lovlige, så alle på trods af vejret kommer godt og sikkert frem.

Kramer uddyber, at der især er risiko for islag, som kan gøre kørselsforholdene vanskelige. Han opfordrer bilister til at sikre, at deres køretøjer er i ordentlig stand og egnet til vinterføre, herunder at dækkene lever op til kravene for vinterkørsel.

– Vi anbefaler, at man følger med i vejrsituationen, eventuelt tager afsted lidt tidligere, væbner sig med tålmodighed og sikrer, at ens køretøj er lovligt. Det gælder især dækkene, siger Kramer.

Varslerne fra DMI og Vejdirektoratet melder om risiko for snestorm i Nordjylland og risiko for islag i hele landet. Det kan skabe vanskelige forhold på vejene fra søndag aften og natten til mandag. Vagtchefen understreger, at det er vigtigt at holde sig opdateret om udviklingen i vejret og planlægge sin kørsel derefter.

– Det bliver selvfølgelig lidt mere usikkert, jo længere frem vi kommer i tiden, men der er allerede nu grund til at tage varslerne alvorligt, forklarer Halfdan Kramer og henviser til samarbejdet med Vejdirektoratet og DMI for at informere trafikanter bedst muligt.

Lægevagten fungerer som den skal

0

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.


To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

0

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

DMI varsler risiko for isslag i aften og nat

0

DMI har udsendt en varsling om risiko for isslag, der gælder fra søndag aften til mandag formiddag. Varmfronten, som bevæger sig ind over landet fra sydvest, vil først bringe sne, der gradvist går over i slud og regn. Lokalt kan nedbøren kortvarigt skabe isslag, som glasere overflader og gøre veje og stier spejlglatte.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst til let til hård vind, og ved kysterne ventes der stedvis kuling eller stormende kuling. Den kraftige vind kan skabe snefygning i de nordlige egne, inden nedbøren skifter til regn.

Mandag morgen står landet op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder. I Nordjylland kan nedbørsmængder på op til 30 mm i kombination med smeltende sne give risiko for lokale oversvømmelser.

Bilister og fodgængere opfordres til at være ekstra opmærksomme og følge trafikmeldinger, da glatte veje og stormstød kan skabe vanskelige forhold.

Pernille Blume optaget i Sportens Hall of Fame

0

Pernille Blume, der vandt tre olympiske medaljer i svømning, er blevet optaget som medlem nummer 41 i Sportens Hall of Fame.

Ved Sport 2024-showet i Jyske Bank Boxen blev svømmeren Pernille Blume optaget som nyt medlem af dansk idræts fineste selskab, Sportens Hall of Fame. Hun er nu i selskab med koryfæer som Michael Laudrup, Anja Andersen, Tom Kristensen og Paul Elvstrøm.

”Det er en kæmpe ære. Tænk at være en del af sådan et selskab. Det er personligheder, jeg altid har set op til, og tænk at der også er nogen, der ser op til mig. Der følger et stort ansvar med det, for jeg ønsker at være et godt eksempel for den unge generation og vise, at de skal gå efter deres drømme, selvom de kan virke urealistiske,” siger Pernille Blume.

Som 30-årig bliver hun det yngste optagene medlem af Sportens Hall of Fame nogensinde. Alligevel har hun en lang og flot karriere bag sig. Tre OL-medaljer, seks medaljer ved VM og 18 EM-medaljer blev det til, inden hun lagde svømmebrillerne på hylden i slutningen af 2022.

Fra karrierestop til guld

Intet pegede dog i retning af en fremtidig optagelse i Sportens Hall of Fame, da hun med et halvt år til OL i Rio i 2016 stoppede karrieren. Hun kom dog hurtigt på andre tanker og genoptog karrieren en måned senere.

Den 13. august kort inden midnat Rio-tid sprang hun i det olympiske bassin, og godt 24 sekunder senere var hun OL-guldvinder i disciplinen 50 meter fri. En halv time senere vandt hun desuden bronze i holdkappen. Den aften i Rio var højdepunktet i hendes karriere.

”OL er det ultimative. Det er en test af, om man kan klare presset og stadig være tro ved sig selv og sine værdier. Jeg havde det rigtig godt under legene i Rio. Jeg tænkte på de olympiske værdier, og dem kunne jeg stå inde for. De mindede mig om, hvorfor jeg var begyndt med at svømme,” siger Pernille Blume og uddyber:

”Tager du til en udklædningsfest er det sjovest at være udklædt. Sådan havde jeg det også med OL. OL er hård konkurrence, men det er også en fest. Jeg valgte at deltage i festen og nyde legene.”

Skrev dansk idrætshistorie

DIF’s formand, Hans Natorp, er også formand for Sportens Hall of Fame-komitéen. Han glæder sig over at have budt Pernille Blume velkommen som medlem nummer 41.

”Jeg tror, at alle danskere husker Pernilles guldmedalje fra Rio som noget helt specielt. Som et stykke dansk idrætshistorie. Ingen havde regnet med det på forhånd, men Pernille viste alle danskere, at alt er muligt. Efterfølgende beviste hun gang på gang, at hun var en af verdens bedste i en af verdens største idrætter. Derfor er det fuldt fortjent, at hun nu bliver optaget i Sportens Hall of Fame,” siger Hans Natorp.

Taknemmelig for støtte

Pernille Blume var en del af guldalderen i dansk svømning. Hun trænede og konkurrerede sammen med verdensklasseatleter som Lotte Friis (Hall of Fame-medlem), Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen.

”Jeg er meget glad og taknemmelig for at have vokset op med dem. I begyndelsen var jeg primært holdkapsvømmer, og de var rollemodeller for mig. Jeg famlede ikke i blinde, for jeg kunne til daglig se, hvordan de greb tingene an, og det lærte jeg enormt meget af. Jeg er virkelig glad for, at jeg var aktiv sammen med dem, og vi sammen skrev en unik historie i dansk svømning,” siger Pernille Blume.

Pernille Blume er med rette stolt af sin karriere. Men hun er også meget bevidst om, at hun ikke var alene om at lykkes.

”Min familie har betydet enormt meget. Særligt min mor, der har været min mentale støtte, men også min far, som tog sig af alt det praktiske, og min bror, som havde en urokkelig tro på mig og altid fik mig til at slappe af.”

”Men også min træner frem mod Rio-legene, Stefan Hansen, har haft en kæmpe betydning. Han tillod, at jeg selv tog styringen, hvilket var ret usædvanligt. Min mentor Ann har også været meget vigtig for mig. Det samme har min agent, Michelle. Mit liv ændrede sig efter Rio, hvor jeg gik fra at være ukendt til at være kendt af alle danskere. Jeg gik fra at bare være Pernille til at være Pernille Blume. Jeg havde svært ved at sige nej til alle forespørgslerne, men her hjalp Michelle mig, så jeg fortsat kunne fokusere på min sport.”

Fakta om Pernille Blume

Født 14. maj 1994

Svømmer

Udvalgte resultater

OL-guld (2016), 2 x OL-bronze (2016, 2021)

6 VM-medaljer: 1 individuel og 5 i holdkap

18 EM-medaljer, 5 individuelle og 13 i holdkap

Medlemmer af Hall of Fame-komitéen

Hans Natorp (formand), formand for DIF

Niels Nygaard, tidligere formand for DIF

Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF

Peter Fabrin, direktør for Team Danmark

Jan Jensen, sportskommentator på Ekstra Bladet

Anders Kern Boye, underdirektør i DR

Preben Elkjær, fhv. fodboldspiller

Medlemmer af Sportens Hall of Fame

Pernille Blume, svømmer (optaget 2025)

Lasse Svan, håndboldspiller (optaget 2024)

Caroline Wozniacki, tennisspiller (optaget i 2023)

Sara Slott Petersen, atletikudøver (optaget i 2022)

Rasmus Quist, roer (optaget i 2021)

Mads Rasmussen, roer (2021)

Mikkel Kessler, bokser (2020)

Lotte Friis, svømmer (optaget i 2019)

Tom Kristensen, racerkører (optaget i 2018)

Eskild Ebbesen, roer (2017)

Peter Gade, badmintonspiller (2016)

Lars Christiansen, håndboldspiller (2015)

Brian Laudrup, fodboldspiller (2014)

Camilla Martin, badmintonspiller (2013)

Camilla Andersen, håndboldspiller (2012)

Hans Nielsen, speedwaykører (2011)

Poul-Erik Høyer, badmintonspiller (2010)

Jesper Bank, sejlsportsudøver (2009)

Wilson Kipketer, atletikudøver (2008)

Peter Schmeichel, fodboldspiller (2008)

Michael Laudrup, fodboldspiller (2007)

Anja Andersen, håndboldspiller (2007)

Tom Bogs, bokser (2002)

Preben Elkjær, fodboldspiller (1999)

Morten Olsen, fodboldspiller (1998)

Morten Frost, badmintonspiller (1997)

Erik Gundersen, speedwaykører (1996)

Allan Simonsen, fodboldspiller (1995)

Leif Mortensen, cykelrytter (1994)

Niels Fredborg, cykelrytter (1993)

Gunnar ‘Nu’ Hansen, sportsjournalist (1993)

Ole Olsen, speedwaykører (1992)

Lene Køppen, badmintonspiller (1992)

Ole Ritter, cykelrytter (1992)

Erik Hansen, kajakroer (1992)

Erland Kops, badmintonspiller (1992)

Kurt Nielsen, tennisspiller (1992)

Paul Elvstrøm, sejlsportsmand (1992)

Lis Hartel, dressurrytter (1992)

Ragnhild Hveger, svømmer (1992)

Knud Lundberg, sportsjournalist, fodboldspiller mv. (1992)