17.7 C
Copenhagen
fredag 4. juli 2025

Fjernvarmesektoren glæder sig over lavere eltariffer fra Energinet

0

ENERGI. Energinet har netop meddelt, at selskabet vil sænke sine eltariffer med op til 10 procent fra 2026 og samtidig fastfryse tarifniveauet frem mod 2030. Denne beslutning modtages med stor tilfredshed i den danske fjernvarmesektor, hvor elektrificering er afgørende i indsatsen for at udfase fossil energi.

Dansk fjernvarme er i fuld gang med en grøn omstilling. Elektrificering spiller en central rolle i bestræbelserne på at udfase fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie til fordel for mere klimavenlige alternativer som elkedler og store varmepumper.

Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, hilser derfor Energinets udmelding meget velkommen:

»Det er en rigtig god nyhed for varmesektoren, at Energinet ønsker at sænke eltarifferne for deres forbrugere. Tarifferne er steget betydeligt gennem de seneste år, så det er positivt, at udviklingen nu vendes, og at der samtidig gives vished frem mod 2030. Det skaber større sikkerhed omkring investeringer i elektrificering hos fjernvarmeselskaberne.«

Fjernvarmeselskaberne er i stigende grad blevet store elforbrugere. Alene det seneste år har sektoren haft et elforbrug på omkring 2 TWh, og med de planlagte investeringer ventes elforbruget at stige markant i de kommende år. Med tarifreduktionen forventes sektoren derfor at kunne spare mindst 27 mio. kr. årligt ud fra det nuværende elforbrug. Denne besparelse ventes at stige væsentligt i takt med sektorens voksende elforbrug.

Elektrificering af fjernvarmen bidrager desuden positivt til samfundets samlede grønne omstilling. Varmepumper og elkedler kan nemlig effektivt udnytte overskydende grøn strøm fra sol- og vindenergi og dermed sikre balance og stabilitet i det danske elnet.

»Når der er overskud af grøn strøm, kan varmepumper og elkedler lagre energien som varme. Det er en vigtig fleksibilitet, der bidrager til stabiliteten i elnettet,« siger Michael Søgaard Schrøder.

Energinet har samtidig meddelt, at ikke alene forbrugerne, men også elproducenter som kraftvarmeværker kan forvente fald i tilslutningsbidrag og balancetariffer allerede fra næste år.

Fakta:

  • Fjernvarmesektoren har et årligt elforbrug på ca. 2 TWh.
  • Energistyrelsen oplyser, at 97 % af nye fjernvarmeanlæg frem mod 2027 vil være baseret på el.
  • Antallet af varmepumper i fjernvarmeproduktionen er tredoblet siden 2019.
  • En tarifreduktion på 10 % svarer i dag til en besparelse på ca. 27 mio. kr. årligt for fjernvarmeselskaberne, et tal som forventes at vokse de kommende år.

Energinet sænker elpriserne – lover stabilitet frem mod 2030

0

BUSINESS. Energinet med hovedsæde i Fredericia lover nu lavere og mere stabile elpriser frem mod 2030. Fra årsskiftet sænker selskabet sine tariffer med 10 procent og fastfryser dem i en periode på fire år. Energinet vil samtidig iværksætte en omfattende spareplan, der skal effektivisere virksomheden med 15 procent.

Det sker efter kritik fra erhvervsorganisationer, der har efterspurgt mere forudsigelighed og lavere omkostninger for at støtte virksomhedernes grønne omstilling og elektrificering.

Energinets initiativ bakkes op af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), der ser planen som vigtig for at sikre stabilitet i elmarkedet.

Selskabet vil sænke elforbrugernes tariffer med op til 10 procent fra 2026 og derefter fastholde dette niveau frem til 2030. Beslutningen skal skabe større forudsigelighed og stabilitet for både virksomheder og privatforbrugere, der investerer i elektrificering som led i den grønne omstilling.

For at kunne realisere planen skal beslutningen først godkendes af Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet, hvilket forventes at ske efter sommerferien.

Elektrificering som afgørende brik i omstillingen

Baggrunden for den ekstraordinære beslutning er behovet for en hurtigere elektrificering af især transportsektoren, industrien og varmeværkerne. Elektrificeringen er en afgørende brik for at opnå et grønnere Danmark og for at reducere afhængigheden af fossile brændsler som olie, kul, naturgas, benzin og diesel.

Ifølge Energinet er stabilitet og forudsigelighed omkring tarifferne afgørende for, at virksomheder tør tage beslutninger om investeringer i elektrificering.

»Vi sænker tarifferne med op mod 10 procent det første år, og de efterfølgende tre år må de ikke stige. Det sikrer, at fx virksomheder, varmeværker og andre energiforbrugere bedre kan skue ud i fremtiden og dermed få større sikkerhed for deres investeringer i elektrificering,« siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.

Handelsindtægter skal sikre lavere tariffer

I de senere år har omkostningerne til udbygning og drift af elsystemet været stigende, især på grund af højere priser på kabler og komponenter. Dette pres har tidligere ført til stigende eltariffer. For at undgå yderligere stigninger vil Energinet nu bruge en stor del af indtægterne fra elhandel med nabolandene til at holde priserne i ro.

Handelsindtægterne kommer fra transaktioner på tværs af grænserne, hvor elektricitet bliver købt og solgt mellem Danmark og nabolandene. Disse midler bruges normalt til at udbygge det grænseoverskridende elnet, men med ekstraordinært høje handelsindtægter kan Energinet nu sætte penge af til at sænke tarifferne.

»En øget elektrificering styrker Danmarks energisikkerhed og reducerer vores afhængighed af fossile brændsler. Derfor er det både ansvarligt og rettidigt, at vi bruger handelsindtægterne på at sænke tarifferne og fastholde et loft over dem frem mod 2030,« siger Søren Dupont Kristensen.

Effektivisering skal hjælpe med lavere priser

Udover anvendelse af handelsindtægterne vil Energinet også effektivisere sin drift med 15 procent frem mod 2028. Dette skal medvirke til yderligere at holde tarifferne lave.

Det forventes, at det danske elforbrug stiger markant de kommende år. Det vil betyde, at de faste omkostninger til drift og udbygning af elnettet kan deles mellem flere forbrugere. Hvis elektrificeringen derimod ikke tager fart, kan det medføre et kraftigt hop i tarifferne efter 2029, fordi omkostningerne ikke vil være tilstrækkeligt dækket.

Mindre udgifter for producenterne

Energinet meddeler også, at producenternes betaling falder fra næste år. Det betyder et mindre fald i både tilslutningsbidragene for nye elproducenter og i balancetariffen for produktion fra 2026.

Den endelige beslutning om tarifferne ventes efter sommerferien, hvor både Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet skal godkende planerne.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Ny teknologi skal sikre hurtigere svar ved mistanke om hudkræft

0

DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.

Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.

Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.

Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.

Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.

Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)

Regionsrådet 

Økonomiaftale sikrer løft til sundhedsvæsenet – og giver startskud til sundhedsreform

0

POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.

Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.

Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.

Godt udgangspunkt for sundhedsreformen

I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:

»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.

»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«

Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.

Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år

Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.

»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.

»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«

Midler til reform og grøn omstilling

Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.

Betjent stukket ned i Grindsted – politiet affyrede skud

0

KRIMI. En politiforretning i en lejlighed på Grønningen i Grindsted udviklede sig voldsomt onsdag formiddag, da en 40-årig kvinde trak en kniv og stak en betjent fra Sydøstjyllands Politi. Under episoden blev der afgivet skud fra politiets side.

Ifølge politiets oplysninger fandt hændelsen sted omkring klokken 11.40. En betjent blev ramt af knivstik og er bragt til behandling. Betjenten er uden for livsfare, og de pårørende er blevet underrettet.

Den 40-årige kvinde blev ikke ramt af skud og blev kort efter anholdt. Politiet oplyser, at der nu er ro på stedet.

»Politiet vurderer, at der er tale om en enkeltstående hændelse, hvorfor der ikke er grund til bekymring for at opholde sig i området,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det vides endnu ikke, hvad der udløste den voldelige konfrontation, men sagen efterforskes nu nærmere. Som det er kutyme i sager, hvor politiet affyrer tjenestevåben, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet underrettet og skal nu vurdere forløbet.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, men oplyser, at de vil komme med flere oplysninger, hvis der er nyt at dele med offentligheden.

Efter 50 år: Nu forsvinder 1.000-kronesedlen

0

HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.

Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.

Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Kunne købe seks gange mere smør i 1975

Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.

I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.

  • Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
  • Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
  • Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter

I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.

Kunne dække en måneds boligudgifter

Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.

Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.

Fakta:

  • Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
  • I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
  • Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

0

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

0

REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.

Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.

I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:

»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«

Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne

Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.

Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.

»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.

Flere excellence-centre på vej

Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.

Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:

»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.

Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

0

POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.

På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.

»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Stigende ventetider trods indsats

I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.

Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.

I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Udfordret fra flere sider

Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.

Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:

»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.

POLITIK.

Social dumping mere udbredt end ventet – især i byggeriet

0

VIDEN. Problemet med social dumping er større end hidtil antaget. En ny dansk undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft er i risiko for at udøve social dumping, og værst står det til i bygge- og anlægsbranchen.

VIVE har i undersøgelsen analyseret forholdene i 59.355 virksomheder med udenlandske ansatte. Analysen bygger på omfattende data fra 2022 og viser, at hele 23 procent af disse virksomheder risikerer at bryde lovgivning eller overenskomster, når det gælder deres udenlandske ansatte.

Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE betegner resultatet som opsigtsvækkende:

»Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Vi ser desuden, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn, og jo længere arbejdstid medarbejderne har i virksomheden, desto større er risikoen.«

Byggebranchen hårdest ramt

Rapporten peger især på bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for social dumping er markant størst. Her risikerer hele 41 procent af virksomhederne at bryde reglerne for løn- og arbejdsvilkår. Efter bygge- og anlægsbranchen følger landbruget med en risikoandel på 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent.

Generelt viser undersøgelsen også, at risikoen især er koncentreret i private virksomheder, og at mindre virksomheder har større risiko end større virksomheder.

Lønforskelle og manglende sikkerhed

Udover omfattende dataanalyse baserer rapporten sig også på interviews med udenlandske arbejdstagere og eksperter med viden om arbejdsmarkedet. Disse interviews fremhæver især problemer med lav løn som et centralt tema.

»De udenlandske medarbejdere oplever ofte, at de får lavere løn end deres danske kolleger for samme arbejde, får løn for færre timer end dem, de faktisk arbejder, eller ikke får betaling for overarbejde,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Men udfordringerne handler ikke kun om løn. Flere udenlandske medarbejdere fortæller også om betydeligt dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed. De oplever at blive sat til det mest risikable arbejde uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.

»Vores interview bekræfter overordnet, at nogle udenlandske arbejdstagere oplever væsentligt ringere vilkår og et dårligere arbejdsmiljø end deres danske kolleger,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Klar opfordring til handling

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og resultaterne kalder ifølge forskerne på øget opmærksomhed fra både virksomheder og myndigheder. Formålet med undersøgelsen er netop at skabe et klarere overblik, så der kan sættes målrettet ind over for social dumping og sikres bedre vilkår for alle på det danske arbejdsmarked.